Søren Dahl – Café Hack

 

SØREN DAHL

 

 

Få besøg af Café Hack

 

Hver søndag lytter op mod 800.000 danskere til ”Café Hack” på P4 – med den populære radiovært Søren Dahl i topform med spændende gæster foran et levende publikum i Århus. Hele denne oplevelse kan også finde sted på din arbejdsplads. Få besøg af Café Hack i firmaet eller på institutionen – og oplev den magiske stemning på nærmeste hold.

 

Skal din chef være den næste ”kendte” dansker, der kommer i kløerne på en spørgelysten Søren Dahl? Så skal du overveje at få et tilbud på en usædvanlig dag for dit firma eller din institution. Café Hack kommer nemlig gerne på firmabesøg – og så er der en enestående chance for at opleve en radiovært, som stiller skarpt på chefen, firmaet eller institutionen. Det hele foregår naturligvis på Søren Dahls hyggelige, lune og menneskekærlige facon.

 

Et firmabesøg af Café Hack og Søren Dahl kan f.eks. krydres med forrygende underholdning, gæster og kendte solister. Det enkelte arrangement skræddersyes efter behov og budget. Det bliver med garanti en dag, som kollegerne på arbejdspladsen aldrig vil glemme.

 

Vidste du i øvrigt, at ”Café Hack” ikke bare er titlen på Danmarks mest populære underholdningsprogram i radioen? Programmet optages ikke i et radiostudie, men i virkelighedens Café Hack, der er en historisk café beliggende i Århus Teaters bygning, og som har eksisteret i over 100 år. To timer hver torsdag formiddag agerer den studie for Søren Dahl og hans underholdningsprogram – som radioens P4 sender om søndagen.

 

Mange danskere husker desuden Søren Dahl fra hans fortid som medlem af De Nattergale. Han har også været tv-vært i DR-programmet ”Det’ ren kagemand” og for ”Charlie får gæster” på TV2 Charlie. Søren Dahl er thybo og født i Thisted og blev i 2004 kåret som Årets Thybo.

 

 

elmerdahl.dk / 16. maj 2007 / Kunstner