Rushy Rashid
RUSHY RASHID
– foredragsholder – booking af foredrag om kønsroller, ledelse, indvandrere, integration, tvangsægteskaber, islam, børn og kvinder…
Ny bog af Rushy Rashid: ”DU LOVEDE, VI SKULLE HJEM…”
af Rushy Rashid Højbjerg, september 2006
”En ung indvandrermand kommer til Danmark i 70’erne. Det er oprindeligt meningen, at han kun skal være her i nogle få år. Men af den ene eller anden grund bliver han hængende sammen med sin kone og børn. Hele tiden tænker han: Vi skal snart hjem. Men først på sine gamle dage, da hans kone ligger for døden, går sandheden op for ham. De nåede det ikke. Tilbage står han med sit livs sidste alvorlige dilemma: Pakistan eller børnebørnene? Pakistan eller plejehjem? Pakistan eller Vestre Kirkegård?
”Du lovede, vi skulle hjem…” er historien om den første generation af unge indvandrermænd, der kom til Danmark i 70’erne. Det er en melankolsk fortælling om deres kampe, sejre og nederlag. Om rejsen Pakistan-Danmark tur, men ikke retur.
Bogen handler om Rushy Rashids forældre, men det er ikke kun deres liv, der er beskrevet. Langt de fleste dilemmaer, sorger, glæder, skuffelser og bekymringer er fælles for alle de pakistanere, som udvandrede i søgen efter den lykke og velstand, der kunne give dem selv og deres familier en bedre fremtid end den, de havde i udsigt i Pakistan.
”Du lovede, vi skulle hjem…” er flere forskellige skæbner sammenskrevet i færre personer. Med bogen forsøger Rushy Rashid at belyse, hvor håbløst det er, når pakistanske indvandrere søger at løse problemer i Danmark ud fra pakistansk logik.
Og hvorfor det er noget nær umuligt for etniske danskere at finde hoved eller hale i en pakistansk problemstilling, hvis man udelukkende tager afsæt i dansk mentalitet.
Ønsket med denne bog er at rejse debatten om, hvordan det danske samfund har tænkt sig at løse opgaven med at sikre førstegenerationen af indvandrere en værdig og tryg alderdom. For de er måske de største tabere i den mislykkede integrationsproces.
”Du lovede vi skulle hjem…” er tredje og sidste bog i Rushy Rashids trilogi om en pakistansk families liv og levned i Danmark. I bind 1, Et løft af sløret, beskrev Rushy Rashid sin egen udvikling fra en ung pakistansk pige til en moderne ”paki-dansk” kvinde. Og i bind 2, Bag sløret, fortalte hun sammen med sin danske ægtefælle, Jens Harder Højbjerg, om de mange kulturelle konflikter, der lurede bag deres kærlighedsmøde.”
BAGGRUND
Rushy Rashid blev i sommeren 1998 den første tv-nyhedsvært i Danmark med indvandrerbaggrund. Dengang blev hun fremstillet som den store solstrålehistorie, men bag den enstrengede sandhed lå en lang og traumatisk kamp. Det mediebillede, der oftest tegner et billede af indvandrerkvinder som værende undertrykte, indhyllede væsener, spærret inde af fædre eller ægtemænd, har aldrig været virkeligheden for Rushy Rashid.
Hun elsker sin familie og kunne ikke drømme om at vende dem ryggen. Men med to mislykkede ægteskaber bag sig, har hun på sin egen krop oplevet, at det i længden er umuligt at kombinere drømmen om en dansk levevis med det traditionelle pakistanske kønsrollemønster.
I knap 25 år har Rushy boet i Danmark – kun afbrudt af et længere ophold hos familien i Pakistan, hvor hun blev sendt ned for at få en ”ordentlig, pakistansk opdragelse” – og hun har til stadighed forsøgt at leve både som pakistaner og som dansker, men forgæves. Et valg var og blev uundgåeligt, men vejen til den erkendelse har ikke været nem. Nu har hun truffet valget og besluttet sig for, hvordan hun ønsker at leve sit liv. Det blev den danske model frem for den pakistanske. I dag er Rushy Rashid freelance journalist og en meget anvendt foredragsholder.
Et foredrag med Rushy Rashid er baseret på de mange erfaringer hun har gjort sig de sidste 25 år.
Som foredragsholder formår hun på en nøgtern og personlig måde at viderebringe et kompliceret budskab – hvilket gør hende til en af de mest kompetente foredragsholdere inden for sit område.
Rushy Rashid har skrevet bøgerne “Et løft af sløret”, “Bag sløret” og “Du lovede, vi skulle hjem…”
Emner/foredrag med Rushy Rashid:
Mangfoldighedsledelse – hvor svært kan det være?
Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, kønsligestilling …
Der er masser af redskaber og politikker til at lede dansk erhvervsliv på. Men hvorfor ikke nøjes med den moderne ”alt-i én”-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de gængse ledelsesmetoder?
Mangfoldighedsledelse er på hastig fremmarch i USA og Europa og er også ved at slå igennem herhjemme.
Men der er stadig en del myter og fordomme om mangfoldighedsledelse, blandt andet at det er en filantropisk form for ledelse, der koster virksomheden tid og penge.
Rushy Rashid har som dansk-pakistaner gennem mange år beskæftiget sig med etnisk ligestilling, og troede som de fleste, at mangfoldighedsledelse blot var et andet ord for det samme. Men i sit arbejde i IKEA som mangfoldighedskoordinator – med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt – opdagede hun hurtigt, at moderne ledelsesform overflødiggør behovet for politikker på enkeltstående områder – herunder etnisk ligestilling.
Kort fortalt kan mangfoldighedsledelse ruste en virksomhed til det multi-kulturelle og multi-etniske danske samfund, der i fremtiden får brug for arbejdskraften fra enlige forsørgere, det grå guld, småbørns-forældre osv.
I foredraget (der alt efter ønske og behov kan indeholde øvelser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse) kommer Rushy Rashid ind på de basale principper i mangfoldighedsledelse – og demonstrerer hvorfor der er så stor forskel på ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv særbehandling, og så mangfoldighedsledelse.
Få en introduktion til fremtidens ledelsesform – og bliv inspireret/udfordret af én, der kommer lige fra en virksomhed, hvor mangfoldighedsledelse er på vej fra teori til praksis.
Splittet mellem 2 kulturer
Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor hører man til som barn – i forældrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med forældre, der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det at ens forældre ikke kan forstå det danske samfund eller de danske normer? Og hvornår er man egentlig integreret?
Rushy Rashid forsøger i sit foredrag at give en række svar på disse store spørgsmål og trækker på en række af de erfaringer hun selv har gjort sig.
Den danske skole kontra den pakistanske
Hvorfor dukker indvandreforældre aldrig op til forældremøderne? Hvorfor er det så svært at få de unge – specielt pigerne – med til de sociale aktiviteter på skolen? Hvad kan læreren gøre for at hjælpe de to-sprogede elever? Hvad er de grundlæggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole? Er der elementer fra det pakistanske, der kan bruges i Danmark? Mange danskere undrer sig over den store forskel der tit er disse kulturer imellem. Rushy Rasid giver i sit foredrag en række åbninger, der gør dialogen disse to kulturer imellem lettere.
Livet bag sløret
Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? Er de virkelige så undertrykte som det danske samfund forestiller sig?
Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske kvinder til at frigøre sig? Hvordan ser det pakistanske familiemønster ud og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til Danmark?
Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de at gå egne veje?
Rushy Rashid går i sit foredrag om bag sløret og giver en række svar for at aflive myten om hvordan danskere ofte fejltolker et liv med slør.
Fra pakistaner til paki-daner
Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor? Hvorfor bruger Rushy Rashid ordet pakidaner? Med udgangspunkt i sin egen personlige udvikling – fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde – handler dette foredrag om integration og assimilation. Og om hvordan integrationen tackles i det danske samfund og hvordan det kommer til at se ud i fremtiden – eller bør se ud. Er der håb forude eller ser vi en øget polarisering og isolering af de forskellige grupper? Har Jante en pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i, at integrationen lykkes for nogle familier frem for andre?
Et spændende og provokerende foredrag hvor Rushy Rashid tager fat i den danske akilleshæl, Jante, og sætter den i perspektiv – over for den danske selvforståelse og indgangsvinkel til integrationen.
Retten til at vælge og fravælge
Dette foredrag handler om en diskussion af kulturer og traditioner. En diskussion om begreberne ”arrangeret ægteskab”, ”tvangsægteskab” og ”kærlighedsægteskab”. Rushy Rashid kommer ind bag argumenterne for, hvorfor nogle familier stadig gifter deres børn væk til fætre og kusiner fra hjemlandet. Er tvangsægteskaber et religiøst anliggende?
Kan den nuværende lovgivning på området hjælpe piger og drenge i nød?
Om forventninger og krav fra det danske samfund om at ”skik følge eller land fly” , når det gælder valg af ægtefælle.
Bør det danske samfund overhovedet blande sig i hvem der gifter sig med hvem? Og er de danske sagsbehandlere gearede til at klare problemerne med unge, der er stukket af fra et tvangsægteskab?
Rushy Rashid tager i dette foredrag fat i en af de mest omdiskuterede problemstillinger inden for integrationsområdet. Et aktuelt foredrag hvor Rushy Rashid gør brug af sine egne erfaringer.
Vi er begge fejlfarver!
Med ægteparret Rushy Rashid Højbjerg og Jens Harder Højbjerg.
De er begge ”kendt fra tv”, de er begge journalister og de er begge danskere. Og da de i sommeren 1998 mødte hinanden på TV3 troede de begge, at de vidste en hel del om hinandens etniske tilhørsforhold – selv om de er født i henholdsvis Sialkot og Skive (Pakistan og Jylland). Men siden er de begge blevet meget klogere på det at være fejlfarver i hinanden familier.
Hør om det var en god idé, da Jens som sit første træk inviterede Rushy på en pakistansk restaurant. Hør hvordan Rushy har måttet revidere sit halvracistiske syn på danskere efter hun er blevet integreret i en dansk familie. Og hør hvordan Jens tacklede for første gang i sit liv at blive bedømt – og fordømt – på grund af sin blege hudfarve.
Foredraget ”Vi er begge fejlfarver” fokuserer på de mange forskelle, der skal opdages før vi indser, at vi har flest ligheder.
I ”Du lovede, vi skulle hjem …!” fortæller forfatteren og journalisten Rushy Rashid Højbjerg om sine forældres generation: Førstegenerationen af indvandrerne, der kom hertil fra Pakistan i begyndelsen af 1970’erne. Om deres drømme om et bedre liv end det, der syntes muligt i Pakistan. Om deres kamp for at finde fodfæste i Danmark, om deres tab af børnene til den danske kultur – og om hvordan håbet og illusionen om en dag at kunne vende hjem brast i takt med, at alderdommen fik det afgørende tag i dem. I stedet for – som kulturelt bestemt – at blive passet af sine egne børn, fik de en uønsket indføring i det danske velfærdssystem – med læger, hospitaler, handicaphjælpere, plejehjemmet … og endestationen: Kirkegården.
Du lovede, vi skulle hjem
I foredraget fortæller Rushy Rashid Højbjerg om sine forældres generation: Førstegenerationen af indvandrerne, der kom hertil fra Pakistan i begyndelsen af 1970’erne. Om deres drømme om et bedre liv end det, der syntes muligt i Pakistan. Om deres kamp for at finde fodfæste i Danmark, om deres tab af børnene til den danske kultur og om hvordan håbet og illusionen om en dag at kunne vende hjem brast i takt med, at alderdommen fik det afgørende tag i dem. I stedet for – som kulturelt bestemt – at blive passet af sine egne børn, fik de en uønsket indføring i det danske velfærdssystem – med læger, hospitaler, handicaphjælpere, plejehjemmet … og endestationen: Kirkegården. ”Du lovede, vi skulle hjem …!” er også titlen på Rushy Rashid Højbjergs tredje og sidste bog i trilogien om en pakistansk families liv og levned i Danmark Hendes egen families Danmarkskrønike. Forventes at udkomme i foråret 2006.
Rushy Rashid er derudover en meget kompetent ordstyrer og konferencier
Om Rushys funktion som ordstyrer er der bl.a. sagt følgende:
“Den 15. december 2004 afholdt Cross-Over, et projekt under AIDS-Fondet, et seminar omhandlende hiv/aids forebyggelse målrettet etniske minoriteter i Danmark. Seminaret var bygget op omkring en række oplæg fra forskellige personer med forskellige både teoretiske og praktiske erfaringer inden for hiv/aids forebyggelsesarbejdet i Danmark.
Til at samle og styre slagets gang havde Cross-Over inviteret Rushy Rashid som ordstyrer. Rushy Rashid påtog sig opgaven som ordstyrer, og udviste både i forhold til forberedelsesfasen, og ved selve afholdelsen af seminaret stort engagement og professionalisme. Udover at researche på emnet, kontaktede Rushy Rashid også samtlige oplægsholdere før afholdelsen af seminaret. Det betød, at Rushy Rashid fik et mere personligt kendskab til de enkelte oplægsholdere, og dermed var i stand til at bakke oplægsholderne op og at præcisere og målrette spørgsmål.
Hiv og aids er desværre stadig omgærdet af mange tabuer, og i visse grupper taler man overhovedet ikke om sygdommen.
Opgaven som ordstyrer ved seminaret krævede derfor også en særlig indsats, som Rushy Rashid på bedste vis formåede at håndtere. Med sin personlige stil og store indlevelsesevne supporterede Rushy Rashid oplægsholderne, og gennem løbende opsamlinger, uddybende spørgsmål og afrunding af selve seminaret sikrede Rushy Rashid, at både oplægsholdere og tilhørere fik en berigende og informativ dag.
Gennem hele projektforløbet har Rushy Rashid fungeret som en væsentlig støtte og kompetent sparringspartner for Cross-Over, og hun har uden tvivl været en afgørende faktor til at arrangementet blev en succes. Det har fra Cross-Overs side været en stor glæde at arbejde sammen med Rushy Rashid.”