Runrig

Det skotske folk-rock band Runrig blev startet i 1973 af brødrene Rory og Calum MacDonald samt Blair Douglas på øgruppen Hebriderne ud for Skotlands vestkyst. Siden hen har de opnået stor popularitet mange steder og nyder i sær en utrolig stor popularitet i Danmark. Bandets særegne lyd – en blanding af folk, rock, pop – er gået rent ind her i landet, hvor gruppen igennem årene har opbygget en stor og meget loyal fanskare.

 

Runrig har eksisteret i 41 år og består i dag af: Rory Macdonald, bas og sang, Calum Macdonald, percussion, Malcolm Jones, guitar, sækkepibe og harmonika, Brian Hurren, keyboards, Iain Bayne, trommer og Bruce Guthro, guitar og sang. Macdonald-brødrene skriver Runrigs sange og musik.

 

2007 var det mest succesfulde år til dato. “30 Year Journey — The Best Of” har solgt over 70000. Modtog dobbelt Platin for mere end 50000 solgte af “Everything You See” i forbindelse med den udsolgte koncert i NRGI Arena i Nov. 12000 publikummer købte billet til den udsolgte efterårsturne

 

2007 har været de store sejres år for Runrig, selv om de i mere end 30 r har været en stabil og succesfuld del af den Europæiske live scene, har de aldrig været større end netop nu. Dette blev ud over de danske succeser cementeret, da de i August lavede deres egen “Festival” ved Drumnadrochit i det nordlige Skotland. Festivalen der hed “Beat The Drum” samlede mere end 19000 mennesker fra hele Europa til en noget våd men meget begivenhedsrig dag.

 

Det er derfor heller ikke overraskende at den netop genindspillede single af Loch Lomond gik ind som nr. 9 p UK’s hitliste og nr. 1. p den Skotske. Loch Lomond er indspillet med The Tartan Army p kor og en del af overskuddet fra salget gik til Children in Need. The Tartan Army er det skotske fodboldlandsholds supportere…

Run rig hører til blandt de mest populære internationale navne i Danmark. Deres koncerter herhjemme er altid udsolgte — og alene deres greatest hits album “30 Year Journey — The Best Of” (fra 2004) nærmer sig 70.000 solgte eksemplarer. Runrig må efterhånden betegnes som en institution på musikscenen. Gruppen debuterede tilbage 1973 – fra starten som en flok studenters fritidsbeskæftigelse og musikalsk med hang til skotske folkesange sunget på gælisk, hvorfor også deres 1978-debut netop hed “Play Gaelic”.

 Runrig biografi /diskografi

I 1974 blev Donnie Munro medlem af bandet som forsanger, og de begyndte at give koncerter uden for Skye, hvor gruppen var startet. I slutningen af samme år forlod Blair Douglas bandet og blev erstattet af Robert MacDonald. Bandet forsatte med denne besætning frem til 1978, hvor Robert MacDonald igen forlod bandet og blev erstattet af Blair Douglas, som vendte tilbage, samt Malcolm Jones, som blev den nye guitarist. I 1979 forlod Douglas igen bandet for at starte en solokarriere.

I 1981 kom trommeslageren Iain Bayne med i bandet sammen med keyboard spilleren Richard Chearns. Chearns var med i fem år og forlod bandet i 1986, hvor han blev erstattet af Peter Wishart. Med denne besætning spillede bandet i 11 år indtil 1997, hvor Donnie Munro forlod gruppen for at gå ind i politik. I perioden 1991 til 1994 havde han parallelt med sit arbejde i gruppen, fungeret som Lord Rector of Edinburgh University. På dette tidspunkt overvejede bandet om de skulle fortsætte, Munros sang og sangskrivning, var en væsentlig del af bandets image, men efter at have truffet den canadiske sanger og sangskriver Bruce Guthro besluttede man at fortsætte med Guthro som ny forsanger.

Udskiftningen af Munro med Guthro delte Runrigs fans i to grupper. Den ene gruppe mente at tabet af Munro, som dels havde en meget markant stemme, og dels kunne synge på gælisk, hvad Guthro ikke kunne, ville være ødelæggende for gruppen. Den anden gruppe mente at Guthro, som havde en noget lysere stemme end Munro, ville give gruppen nogle musikalske udviklingsmuligheder, som de ikke ville have haft med Munro som forsanger. I dag varetager primært Rory MacDonald de gæliske tekster, mebn også Guthro, synger enkelte numre på gælisk.

I 2001 forlod også Peter Wishart gruppe, da han blev valgt som parlamentsmedlem for partiet Scottish National Party. (Wishart blev genvalgt i 2005). I bandet blev Wishart afløst af Brian Hurren som keyboardspiller.

De nuværende medlemmer af bandet er således:

Tidligere har også følgende været medlemmer kortere eller længere tid:

  • PeterWishart, keyboard
  • Donnie Munro, sang
  • Blair Douglas, harmonia og keyboard
  • Robert MacDonald, harmonika
  • Richards Cherns, keyboard
  • Campbell Gunn, sang

Musik

I 1978 udgav gruppen deres første album, Play Gaelic. Alle sangene på dette album var, som navnet antyder, på gælisk, og musikken var stort set akustisk. Albummet blev genudgivet i 1990. I 1979 kom albummet The Highland Connection, som blev udgivet på gruppens eget pladeselskab, Ridge Records. På dette album afveksler smukke ballader med numre, domineret af klagende, elektriske guitarer. På dette album findes blandet for første gang en version af den skotske folkemelodi “Loch Lomond“. Senere skulle denne melodi, i en anden indspilning, blive gruppen signatur sang, og i mange år var det afslutningsnummeret på gruppens koncerter. I dag spilles den typisk som ekstranummer ved koncerter, men ikke nødvendigvis som det sidste.

I 1981 fik gruppen sit store gennembrud med albummet Recovery, som var et tematisk album, der behandlede Skotlands gæliske samfund. I 1982 udgav bandet sin første single, som var en genindspilning af Loch Lomond, og med denne begyndte kendskabet til bandet at brede sig udenfor det skotske højland. I 1984 skrev de kontrakt med et lille pladeselskab, Simple Records, og det var ved at gøre det af med gruppen. De udgav to singler på dette pladeselskab, A Dance Called America, som på grund af tekniske problemer med et skadet master-bånd, kom til at lyde falsk, og Skye, som blev arrangeret på en måde, der skuffecde både bandet selv og mange fans. En længere version af Skye blev senere genudgivet på et opsamlingsalbum, fra Alba Records, A Feast of Scottish Folk Music, volume 1, sammen med en version af Lifeline, og det gæliske nummer Na H-uain as T-Earrach, som have været B-side på A Dance Called America.

Herefter ophørte samarbejder med Simple Records og bandet vendte tilbage til Ridge Records. Som producer ansatte bandet Chris Harley, der tidligere havde været sanger i gruppen Alan Parsons Project. Med ham som producer kom Runrig ud på det store marked med albummet Heartland, fra 1985 og i 1987 udgav det første album på et stort pladeselskab Chrysalis Records, The Cutter and the Clan. Herefter fik bandet voksende succes i England og de næste 10 år fra 1987 til 1997 er Runrigs mest succesfulde periode, hvor de havde adskillige hitlisteplaceringer i England.

Bandets popularitet i England er dalet noget siden 1997, men til gengæld er den vokset andre steder, ikke mindst i Danmark, hvor blandet andet albummet, Everything You See, blev nummer et på albumhitlisten, den uge, hvor det udkom. Bandet giver også stadig masser af koncerter i England, Danmark og Tyskland, foruden selvfølgelig Skotland.

Diskografi

Studiealbums

  • Play Gaelic, 1978
  • The Highland Connection, 1979
  • Recovery, 1981
  • Heartland, 1985
  • The Cutter and the Clan, 1987
  • Searchlight, 1989
  • The Big Wheel, 1991
  • Amazing Things, 1993
  • Mara, 1995
  • In Seach of Angels, 1999
  • The Stamping Ground, 2001
  • Proterra, 2003
  • Everything You See, 2007

Live Albums

  • Once in a Lifetime, 1988
  • Transmitting Live, 1994
  • Live at Celtic Connections, 2000
  • Day of Days, 2004

Opsamlingsalbums

  • Long Distance, 1996
  • The Gaelic Collection, 1998

The Runrig Collection (1999) Celtic Glory (1999) Scotland`s Pride (Rinrig`s Best) (1999) Scotlands`s Glory (Runrig´s Ballads) (2000)

  • The Best, 2004

Desuden er der udgivet et antal lokalt udsendte opsamlingsalbums, fx Scotland’s Pride, Runrig’s Best og Scotland’s Glory – Runrig’s Ballads

Live DVD’er

  • City of Lights
  • Wheel in Mottion
  • Air an Oir
  • Day of Days

 

elmerdahl.dk / 7. december 2016 / Kunstner