Michael Learns To Rock

Michael Learns To Rock

MICHAEL LEARNS TO ROCK

Michael Learns to Rock blev dannet i Århus i 1988 af sanger og keyboardspiller Jascha Richter, trommeslager Kåre Wanscher, guitarist Mikkel Lentz, bassist Søren Madsen. I 2000 forlod Madsen gruppen for at forfølgeen solokarriere, men ban- det har fortsat med at udgive albums som et tremandsband.Michael Learns to Rock er kendt i Europa, og er især meget populære i Asien hvor mange af deres albums har solgt guld og platin, hvilket gør dem til det bedst sælgende danske band i Asien nogensinde. Gruppen har solgt 10 millioner albums på verdensplan. Ifølge Jascha Ricther skyldes gruppenssucces at teksterne er nemme at relatere til, og at musikken er båret af en stærk melodi. MLTR nåede som det første band live ud til et globalt publikum, med lyd og billede igennem den smartphone baserede app Subcell den 11. august 2013. Begivenheden markerede samtidigt bandets 25 års jubilæum, som blev fejret under bøgetræerne på SmukFest i Skanderborg.

Den 21. marts 2018 var det præcis 30 år siden MLTR mødtes for første gang i øvelokalet i Århus og dermed startede en fælles og uforudsigelig rejse ud i popmusikkens verden, hvor det eneste pejlemærke, og det som skulle føre bandet jorden rundt på utallige succesfulde turnéer heriblandt Musikhuset, var bandmedlemmernes fælles kærlighed til musikken.

MLTR har i deres usædvanligt lange karriere toppet hitlisterne i mere end 15 lande og solgt millioner af albums og singler, først og fremmest i Skandinavien og Asien. Som ganske få andre danske bands har MLTR formået at bevare sammenholdet og energien til at fortsætte med at udgive ny musik og spille koncerter rundt om i verden.

Bandet er aktuelle med deres niende studiealbum ’Still’.

For at levere et tydeligt bevis på bandets evne til fortsat at levere popmusik i verdensklasse, gik MLTR i sommeren 2017 i studiet med en god håndfuld nyskrevne sange, skrevet af forsanger Jascha Richter, og begyndte indspilningen af hvad der vil blive bandets 9. studiealbum. MLTR i foråret 2018 som en gave til de mange fans verden rundt.

”Det vigtigste for os, og det som har holdt os sammen i alle årene er uden tvivl vores fans og alle som kommer til vores koncerter” lyder det fra bandet, som fortsætter ”….vi elsker stadig at spille musik, og vil egentlig bare gerne spille så meget som muligt”, hvorfor der er planlagt bandets mest omfattende turné i Danmark i mere end 20 år. Danmarksturnéen vil i 2018 bringer MLTR rundt i hvor bandet vil levere en perlerække af de bedste sange fra deres lange karriere, og naturligvis også et par sange fra det nye album.

– Historien om det danske band MICHAEL LEARNS TO ROCK er rockverdens klassiske fortælling.
Om 4 kammerater der mødes i et band, holder sammen trods alle genvordigheder, får succes langt ud over Danmarks grænser med nu 4 albums, et Greatest Hits album og næsten 6 millioner solgte eksemplarer.
Det er i 1987 på Marselisborg Gymnasium i Århus, at JASCHA RICHTER (f. 1963) danner et lille café-orkester med bl.a. sin søster og de senere to Michael-musikere, trommeslageren KÅRE WANSCHER (f. 1969) og guitaristen MIKKEL LENTZ(f. 1968). Skønt de er yngre end ham, har de begge fået rockmusikken ind med modermælken og har spillet i bands i årevis. Jascha spiller nogle af sine demoer for Kåre – og de 2 beslutter sig for at starte et band på baggrund af Jaschas sange. Mikkel er en oplagt tredjemand i orkestret, men nogen bassist kan de ikke umiddelbart få øje på. Kåre beder derfor sin kammerat, guitaristen SØREN MADSEN (f. 1967) om at sidde ind på bas for blot en enkelt øveaften. Men vikartjansen bliver til fast arbejde. Kemien fungerer fra starten – og bandet er i dag de samme 4 personer, der mødtes i øvelokalet i foråret 1988.
Som MICHAEL LEARNS TO ROCK debuterer kvartetten ved arrangementet ‘Dansk Rock Grand Prix’, der finder sted i Ridehuset i Århus, maj 1988. Gruppen vinder konkurrencen og tilmelder sig få måneder senere datidens mest prestigefyldte talentkonkurrence i Århus. MLTR vinder en overbevisende sejr ved finalekoncerterne i juli ’88. På små og store klubber, mindre festivaler og gymnasier og MLTR oplever både at henrykke publikum og spille for den berømte halvtomme sal. Men mest af alt lærer de at spille under både mulige og umulige forhold – og specielt sidstnævnte omstændighed skaber et sammentømret venskab og et tight band.
I efteråret ’89 og foråret ’90 indspiller MLTR deres debutalbum med Jens Hofman og OLI POULSEN som producere. Amerikaneren TONY PELUSO hentes til Danmark for at mixe de 11 sange som den 1/9 ’91 kommer på gaden under titlen MICHAEL LEARNS TO ROCK. Første single ‘I Still Carry On’ (udsendt 4/7-91) bryder isen for MLTR – der lynhurtigt bliver danske radiofavoritter. Men med udsendelsen af 2. single og video ‘The Actor’ kommer bandet på alles læber – og 3. januar ’92 går debutalbummet ind på en førsteplads på den danske salgshitliste og bliver der i 5 uger. Og nu går det stærkt. ‘The Actor’ bliver nummer 1. på hitlisterne i Danmark, Norge, Sverige, Indonesien, Malaysia, Singapore og Filippinerne, og derudover bliver albummet udgivet i Canada, Tyskland, Belgien, Holland, Finland og flere steder i Sydamerika. Hjemme i Danmark har gruppen med kanonfart fået stjernestatus og drager på en udsolgt turné, der varer til midt i august ’92.

I oktober ’95 starter bandet den hidtil længste turné i Fjernøsten med mere end 25 koncerter i 10 lande. Singlen ‘Someday’ udsendes og videoen bliver indspillet på Bali i et pusterum mellem 2 koncerter. I januar og februar ’96 er MLTR på konstant promotiontur i Europa og allerede i slutningen af marts og frem til midten af april fortsætter de 2. halvdel af turnéen østpå. Også i Indien uddeles der platin og MLTR kvitterer med 2 forrygende outdoor koncerter i Bangalore og Madras for et 10-tusindtalligt publikum i begge byer.
Tilbage i Danmark står MLTR i begyndelsen af maj for første gang i 2 år på en koncertscene foran en udsolgt koncertsal og et entusiastisk hjemmepublikum. Med dette hektiske og årelange program in mente er det svært at forestille sig, hvornår Jascha Richter har haft tid til at komponere nye sange. Men faktum er, at MLTR afleverer 12 friske demoes til det kommende 4. album allerede i juni ’96 heriblandt ‘PAINT MY LOVE’ og ‘BREAKING MY HEART’.
Søndag d. 6. juli 1997 kl 21 går MLTR på scenen i Happy Valley i Hong Kong som topnavn på ‘The Celebrate Hong Kong 1997 Concert’. Koncerten er klimaks på festlighederne i forbindelse med overdragelsen af HK til Kina. På plakaten finder man desuden engelske Wet Wet Wet og Lisa Stansfield. Denne koncert samt 2 turnéer i november ’96 og marts ’97 er kærkomne lejligheder for MLTR til at afprøve en række af deres nye sange foran et live-publikum.
NOTHING TO LOSE, MLTR’s nye og 4. album så dagens lys i 1997. På de 3 forrige albums har Jascha Richter været hovedmanden bag samtlige kompositioner, men på det nye album ser vi for første gang i MLTR sammenhænge bassisten Søren Madsen som leveringsdygtig sangskriver. Alle har været i konstant arbejde – hver for sig – og sammen.
Det til stadighed stigende salg gennem 4 albums samt en Greatest Hits Collection har med 8 mill. albums solgt på knapt 7 år gjort MLTR til et af de bedst sælgende danske band gennem tiderne. MLTR har modtaget Grammy priser i såvel Danmark som i så fjerne dele af verden som Singapore, Indien og Hong Kong. Disse facts taler for sig selv og gør MLTR til et af Danmarks mest suveræne bands.

Admin