Kim Sjøgren – Solist
Kim Sjøgren – Solist
Allerede som 3-årig begyndte han at spille violin. da han var 12 år, blev han optaget på “Det Jyske Musikkonservatorium”, og debutkoncerten fandt sted, da han kun var 17 år. Tre år senere blev han medlem af “Det Kongelige Kapel”, hvor han blev koncertmester som 22-årig – den yngste i Kapellets historie.
Kim Sjøgren har som solist og kammermusiker turneret i det meste af verden. Han har samarbejdet med så forskellige kunstnere som Niels-Henning Ørsted Pedersen, Anne-Sophie Mutter, James Galway, Tommy Kenter og Palle Mikkelborg. Han har desuden indspillet en lang række værker – bl.a. Carl Nielsens violinkoncert og Vivaldi´s “De Fire Årstider”.
Alsidigheden afspejles også i hans mange andre aktiviteter, hvor han f.eks. har komponeret TV -og filmmusik og optrådt som film -og revyskuespiller.
Kim Sjøgren danner duo både med guitaristen Lars Hannibal og med bassisten Mads Vinding. Han er medlem af København´s Kammertrio, og han startede i 1989 “Royal Danish Strings”. I dag arbejder han også som dirigent og har dirigeret “Radiounderholdningsorkestret” og i sit eget “Little Mermaid Orchestra”.