Kandis – Nissepigen
KANDIS NISSEPIGEN
BØRNENES FAVORIT ER PÅ VEJ ..
….. til alle børn, der holder af KANDIS og kalendersangene. Nissepigen KANDIS er nok den mest populære nissepige i Danmark. Alene og sammen med PYRUS har hun de sidste vintre optrådt på scener over hele landet, hvor tusindvis af børn har fået præsenteret sangene fra de fire julekalendere (skrevet af Martin Miehe Renard), hvoraf især den sidste fra december 2000 “Alle Tiders Eventyr”, blev en kæmpe seersucces.
I sit 30 min. Show synger hun sange fra julekalenderne, leger med børnene og fortæller eventyr. Selv om der ikke var en julekalender med de to populære nisser i 2001, 2002 og 2003 så var de alligevel rundt i hele landet i december. Her viste det sig, at de var evig populære med det væld af børn, unge og forældre, der kom til deres show. Og i statistikken over mest sete julekalender i perioden 1992-2002 på TV2, var det “Alletiders Jul” fra 1994.
Hun har et godt tag om børnene, der simpelthen ikke kan stå for denne søde og kokette nissepige, der især begejstrer med sangen “Gå Glad I Bad”.
KANDIS kan også bookes som helårsnisse udenfor vintersæsonen.