Jesper Lundgaard

 

I 2002 sang Jesper Lundgaard rollen som Russeren i CHESS m. Sønderjyllands Symfoniorkester. Det var en super oplevelse. April/maj 2002 blev en drøm opfyldt for Jesper. Han lavede en hyldest turne med navnet “Jesper Goes Elvis”. Det havde længe været et ønske for Jesper at synge hans store idols sange. Det resulterede i en pladeudgivelse af samme navn. Jesper modtog sin første pris for Elvis Showet – Birn Prisen, som er publikums pris for bedste show i Musikhuset Holstebro

Sammen med Underholdningsorkestret lavede han “Hofskandalen” i Tivoli som er Bent Fabricius Bjerre´s nye musical. Jesper stod igen som solist på “En Søndag på Heden & Als”. En tradition han nyder utroligt meget.

Julen 2002 stod på 25 julekoncerter inkl. “Julekoncerten” turne. 2002 var ligeledes året hvor Jesper optrådte i mange kirker rundt om i Danmark. En ting som han nyder meget. Nærværet og intimiteten er her i højsæde, og der bliver hele tiden arr. flere af sådanne koncerter.

Biografi

 

JESPER LUNDGAARD er født i 1970 i Silkeborg – men voksede op i Lind ved Herning. Han kommer ud af en jysk tekstilfamilie på sin fars side og en københavnsk klavermager på sin mors side.
Allerede i folkeskolen i Lind deltog han med stort engagement i sangkoret. Det musikalske talent fik desuden frit spil i FDF, hvor han slog på marchtromme.

Da Jesper var færdig med folkeskolen i 1986, førte et high school-ophold i USA til yderligere sangtræning. Ud over deltagelse i kor var han med i flere sangkonkurrencer og vandt adskillige førstepriser. Han var også på turné med koret i Canada, og spillede hovedrollen i Rodgers & Hammerstein musicalen “Babes In Arms”. Efter endt USA tur stod den på 3 års handelsskoleuddannelse, og efterfølgende job som speditør i 4 ½ år. I den forbindelse blev Jesper Merkonom i transport, men “det nye liv” begyndte at banke på for den unge Hr. Lundgaard.

Jesper forsøgte sig i 1993 som sangskriver og pladeproducent. Det førte til pladen “Love Of Nature”, som han selv udsendte i 1994 med venner og børneopsparingens hjælp.

Samme år blev han opdaget af den kendte engelske sangpædagog, Ian Adam, da han deltog i en Master Class i Svendborg. Ian Adam er kendt for sit samarbejde med Andrew Lloyd Webber omkring musicals som “Cats” og “Phantom of the Opera”. Han har undervist blandt andre Elaine Paige, Sarah Brightman og Boy George. På Adams’ opfordring tog Jesper til London for at få skolet sit åbenbare sangtalent. Det var et “Farvel” til det gamle liv og et “Goddag” til det nye og det fremmede.

I London arbejde Jesper som dørmand på det anerkendte luksus hotel Athenaeum, Piccadilly. Han betjente stjerner såvel som turister, og nød den spændende kontakt med denne verden. Han modtog sangundervisning, dramatimer og div. danse og træningstimer under sit ophold. Jesper returnerede i september 1996 direkte til hovedrollen som Jean Valjean i Marlene Schwartz’ opsætning af musicalen “Les Misérables” på Aalborg Teater. Anmelderroserne faldt i buketter over den endnu grønne sanger, og det var menneskeligt en kæmpe oplevelse for Jesper. Han vil altid være taknemlig for den mulighed som Malene Schwartz gav ham.

1997 og 1998 bød på store udfordringer. Hovedrolle i “Phantom of the Opera”, solist ved “Ønskekoncerten” med DR’s underholdningsorkester og endnu en hovedrolle i “Les Misérables”. Denne gang på Århus Teater.

I 1998 udsendte Jesper også cd’en “Jesper Lundgaard” med Aarhus Symfoniorkester under ledelse af Jan Glæsel. Pladen solgte på 14 dage 26.000 stk, og Jesper´s første guldplade blev en realitet. Det resulterede med, at Jesper fik endnu mere travlt blandt andet med utallige tv-optrædener og koncerter.

I begyndelsen af 1999 udkom hans tredje album “Symphony For My Love” med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Matthew Freeman. Endnu en gang kunne Jesper sætte en guldplade op hjemme i stuen for salget af mere end 25.000 CD’ere.

Da “Les Misérables” samme år skulle opføres i Jespers hjemby Herning, havde han fornøjelsen af at spille Valjean – endnu en gang med stor succes. Desuden turnerede Jesper flittigt blandt andet sammen med den engelske musicalstjerne Ria Jones . Året sluttede med en juleturné med Sønderjyllands Symfoniorkester.

2000 blev indledt med en række vellykkede nytårskoncerter sammen med Det Jyske Underholdningsorkester. Det blev også til en forrygende medvirken i DR1’s “Hit med Sangen”, hvor Jesper viste nye sider af sit talent. Samtidig med at han optrådte ved en hæsblæsende række af koncerter, indspillede han julepladen “Jesper Lundgaards Glade Jul”, der hurtigt opnåede guldstatus for 25.000 solgte eksemplarer. Pladen indeholdt blandt andet to flotte duetter med Lene Siel og blev fulgt op af mere end 20 julekoncerter fordelt over hele landet.

Jesper elsker udfordringer og dem stod han til fulde overfor i 2001. Han var at finde igen med DR Underholdningsorkestret i Tivoli i maj 2001, og han deltog også på “En søndag på heden”. Han prøvede kræfter med sit dramatiske talent i “Blod Brødre” på Odense Teater samt den roste musical “Julius”, der turnerede hele efteråret. Året sluttede med 15 julekoncerter rundt i landet

I 2002 sang Jesper rollen som Russeren i CHESS m. Sønderjyllands Symfoniorkester. Det var en super oplevelse.

D. 18 maj 2002 blev Jesper gift med sin kære Kristina. De mødtes under hans deltagelse i Sound Of Music tilbage i 1994. Det var en fantastisk dag fejret på Hvedholm Slot på det smukke Sydfyn.

April/maj 2002 blev en drøm opfyldt for Jesper. Han lavede en hyldest turne med navnet “Jesper Goes Elvis”. Det havde længe været et ønske for Jesper at synge hans store idols sange.

 

Det resulterede i en pladeudgivelse af samme navn. Jesper modtog sin første pris for Elvis Showet – Birn Prisen, som er publikums pris for bedste show i Musikhuset Holstebro

Sammen med Underholdningsorkestret lavede han “Hofskandalen” i Tivoli som er Bent Fabricius Bjerre´s nye musical.

Jesper stod igen som solist på “En Søndag på Heden & Als”. En tradition han nyder utroligt meget.

Julen 2002 stod på 25 julekoncerter inkl. “Julekoncerten” turne.

2002 var ligeledes året hvor Jesper optrådte i mange kirker rundt om i Danmark. En ting som han nyder meget. Nærværet og intimiteten er her i højsæde, og der bliver heletiden arr. flere af sådanne koncerter.

Foråret 2003 bød på en ny publikumspris til Jesper Goes Elvis. Denne gang var det Stjerneprisen fra Esbjerg Musikhus. Det var med stolthed Jesper modtog denne på vegne af Elvis holdet.

Sindets dybe sider var en stor del af 2003, idet Jesper spillede hovedrollen som Doktor Jekyll & Mr. Hyde i musicalen Jekyll & Hyde i Herning Kongrescenter. Det var en kæmpe udfordring at skulle spille 2 figurer i samme forestilling. De havde endog en duet sammen!!.

Sommeren bød på En Søndag på Als og på Heden og sommer TV med DR og Georgs Musikalske Venner på DK4.

D. 24 oktober blev Jesper far til en lille søn, Alexander. Sikken glæde og stolthed der meldte sig i sindet.

Julekoncerten 2003 fandt sted med 20 koncerter sammen med Lene Siel og div. kirkekoncerter

2004 lagde ud med 3 store koncerter med Radio Underholdningsorkestret. Der var tale om hyldest koncerter til Sebastian. Koncerterne fandt sted i Falconer Salen, KBH og Aarhus Musikhus.

Et nyt Elvis show kom på banen. “Jesper Goes Elvis II”. Sprudlende show med en masse nye sange fra The King. Om foråret stor musical koncert med Aalborg Symfoniorkester. Der var udtog fra Hofskandalen som Jesper deltog i 2003 og Musical Highlights. Det blev en flot aften.

Jesper er født i Silkeborg, og det gav ham derfor ekstra stor glæde, at være med til at indvie det nye Musikhus i byen d. 16 april. Tillykke Silkeborg.

Året sluttede traditionen tro med Julekoncerten 2004. Dog med ny besætning. Annette Heick og Kim Sjøgren gav på bedste vis showet nye dimensioner. Koret Good News var også med for første, men helt sikkert ikke sidste gang!.

2005 bød på en ny hovedrolle i Herning Kongrescenters opsætning af Sebastians ny “Cyrano”. En skøn musical at deltage i. Store dramatiske udfordringer undervejs.

Sommeren bød på Jesper Goes Elvis koncerter, koncert med Radio Underholdningsorkestret (“Vind Et Orkester” konkurrencen), musical koncert på Liselund Slot, Møn.

Julekoncerten 2005 fik titlen “Cool Cool Christmas Tour – En eventyrlig rejse” Det var en super flot koncert med Jette Torp, Good News, Claus Pilgaards 6 mands orkester. Flot julescenografi, humor, den gode fortælling og alle de store juleevergreens.

 

2006 Musical “Den Blå Karrusel” og Julekoncerter landet over.

2007 Musical hovedrolle i “Jekyll & Hyde”, nyt Jesper Goes Elvis Show Vol. III m. orkestret Flashback, hovedrolle som Michael Ancher i den nye musical “Lyset Over Skagen” og til slut en masse skønne julekoncerter.

 

Jesper Lundgaard vil ganske givet være at finde blandt

eliten i tiden fremover !

 



 

Admin / 26. april 2004 / Kunstner