Dodo & The Dodos
Begyndelsen
Dodo & The Dodos historie startede helt tilbage i 1986, hvor Dodo Gad medvirkede på singlen “Re-Sepp-Ten”, som var landsholdets slagsang ved VM i Mexico. Singlen er den bedst sælgende herhjemme nogensinde.
De første singler
I 1987 besatte Dodo & The Dodos de to øverste pladser på hitlisterne med singlerne “Giv Mig Hvad Du Har”, som også var deres debut nummer på TV, og “Go’ nat” fra Sonny Soufflé Chock Show.
Det første album
Tre måneder senere udkom deres debutalbummet som er det bedst sælgende debutalbum nogensinde i Danmark med et salg på over 180.000 eksemplarer, med bl.a. superhittet “Vågner i natten”,
Flere plader kommer til
Senere, i efteråret 1988, udkommer “2” og stort set alle danskere sang med på hits som “Sømand af verden” og “Hvis det bli`r”. Albummet blev fulgt op af en række koncerter og rundede 250.000 solgte eksemplarer.
I juni 1990 udkom “3” med blandt andet sangene “Vi gør det vi kan li'” og ikke mindst balladehittet “Pigen Med Det Røde Hår”, som Jens Rud sang.
I sensommeren 1992 udkommer “4” med bl.a. “Giv mig skibene tilbage”, “Ingen er som dig” og “Lev livet nu” som TV2-sporten brugte som signaturmusik i forbindelse med dækningen af sommer-OL.
Tre år senere dukkede “Største Hits” – der samtidig var Danmarks første kombinerede CD og CD-Rom op i butikkerne. Dette opsamlingsalbum rundede hurtigt et salg på 150.000 eks. og viste tydeligt, at Dodo & The Dodos sange stadig var – og er i høj kurs.
Albummet “5”
Dodo & The Dodos nyeste album “5” kom i butikkerne den 2. november 1998 og må betegnes som værende et decideret comeback album. Bandet har nemlig ikke udgivet noget siden 1995 – og her var der tale om pladen “Største Hits”. Albummet fortsætter med den vanlige iørefaldende og lyttervenlige popmusik. Bandet har formået at forny sig – men der er stadig den samme “Dodo-lyd” over det albummet.
Nyt album:
Dodo & The Dodos arbejder p.t. på et nyt album som forventes at udkomme i i foråret eller efteråret 2006.
Blandet med nye spændende versioner af andre af deres velkendte danske sange, appellerer Dodo & The Dodos til alle aldersgrupper. Sangene er blevet folkeeje :
giv mig hvad du har – lys og varme – giv mig skibene tilbage – vågner i natten – lyset i mit hjerte – jeg kender en engel – vi gør det vi kan li –pigen med det røde hår – lev livet nu – ingen er som dig – du skal tro på dig selv – gi dit hjerte bort
Dodo & The Dodos, der siden 1986, har solgt over en million plader, er mere end nogensinde et LIVE Band, og de stiller op i den originale besætning:
Dodo & The Dodos er:
Dodo Gad: Vokal
Jens Rud: Vokal, guitar
Lars Thorup: Trommer
Anders Valbro: Guitar
Steen Christiansen: Guitar, kor
Og får som altid god hjælp af:
Flemming Muus: Bas
Søren Skov: Keyboard, kor