Cirkus ChangHigh


Cirkus ChangHigh – Danmarks eneste éthjulede cykelcirkus

 

Cirkus ChangHigh - Elmerdahl.dk

Cirkus ChangHigh har eksisteret i 30 år og har rejst rundt her i landet, men også i Skandinavien, Europa og Israel, og optrådt ved festivals, børne- og ungdomsfester, julefester, firmaarrangementer, bryllupper, skoler, karneval, byfester og utallige kultur begivenheder.

 

For os står middelalderens omvandrende gøglere og deres uforfalskede folkelighed som idealet, og i vores optræden såvel som i udklædning og effekter har vi dem som forbillede.

 

Vi opfinder og laver selv alt udstyr og for at skabe den rigtige cirkusstemning medbringer vi vort eget scenetæppe, samt en masse farvestrålende faner og bannere som vi stiller i ring og danner »manege«  med.

 

Børnene i ChangHigh er nogle af Danmarks og Europas bedste ethjulede børne-artister og flere af dem har vundet danske mesterskaber i unicykling. De kan bare >>det der<<-ja, sådan siger alle som har set dem.

Cirkus ChangHigh - Elmerdahl.dk

Forestillingen varer ca. 1 time, men kan afkortes eller opdeles i flere sektioner efter aftale. Vi kan desuden tilbyde cirkus-værksted med udstyr til ca. 50 personer, samt et mindre festfyrværkeri inkluderet i en særopførsel af vores ildshow efter mørkets frembrud.

Varighed 1×60 min. el. 2×30 min. eller efter aftale.

PÅ Gensyn i Fremtiden fra en Gøgler af Gud og folk´s Nåde.

Cirkus ChangHigh - Elmerdahl.dk

Som tillæg kan følgende oplyses :

At i år 1989 medvirkede Cirkusset ved TV optagelser for Tysk TV angående kultur og gadeliv i København.

At i år 1990 medvirkede ChangHigh ved TV optagelser for Japansk TV angående kultur og gadeliv i København.


At i år 1993 medvirkede  de ved TV optagelser for Italiensk TV angående kultur og gadeliv i København.

At Cirkus ChangHigh har medvirket i turistbrochurer fra henholdsvis Odense, Århus, Ålborg og København, som et symbol på en levende by.

At de var afbilledet KTAS telefonbogen for 1990, som et symbol på kultur og gadeliv i København.

At Cirkus ChangHigh utallige gange er blevet afbilledet i samtlige landets aviser i forbindelse med kultur og gadeliv.

 

At de i 17 år har afholdt et kulturelt ethjulede cykel stævne, nemlig Rundetårn UniRacer Rally op og ned.

 

At ChangHigh igennem sine 20 år, ved mange lejligheder har optrådt som støtte for Kræftens bekæmpelse, Rock for Afrika, Børnehjælpsdagen, Unicef, Særforsorgen, Dansk Diabetiker Forening, Handicap foreninger o.a.

 

At de igennem 25 år har undervist på utallige skoler, biblioteker, ungdomsklubber, samt optrådt for et utal af landets mange Handelsstandsforeninger i forbindelse med lange lørdage og alm. underholdning.


At Cirkus ChangHigh igennem mange år har optrådt ved mange af Danmarks største festivaler og kræmmermarkeder.

At de ved flere lejligheder har optrådt for erhvervsvirksomheder, alle relaterende til Dansk Turisme og industri.

At ChangHigh har optrådt i Sverige, Norge, England, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien, Grækenland, samt Israel, repræsenterende Danmark.

 

At Cirkus ChangHigh har været gengivet på tryk i franske ugeblade som symbol på cykelkultur i Danmark.

Cirkus ChangHigh - Elmerdahl.dk

At Cirkus ChangHigh igennem de sidste 12 år har optrådt på Europas største REGGAE SummerJam festival ved Fühlingen See, Køln i Tyskland.


Alt dette og mere til, er foregået uden nogen som helst støtte fra det offentlige, men finansieret via Cirkussets drift.

 

Publikum (i særdeleshed børnene) bliver på magisk mystisk magnetisk vis inddraget i forestillingen og vi kan love spænding, sjov og humor når Dr. Chango og hans 4-6 unge børneartister (professionelle) siddende på deres jernheste, som var de født der, begynder.

Cirkusset modtager ingen støtte fra hverken Københavns Kommune, Sciencetology, TyborgFonden, Gøglerskolen, Frelsens Hær, Statens Kunstfond, Kulturministeriet eller Finansministeriet, den eneste støtte vi har ..er det hjul hvorpå vi selv sidder og
så jeres, det danske folk’s Kærlighed…..

Alt hvad du gør på 2 ben, gør vi på et hjul..

———————————-

Cirkus ChangHighs 5 cirkus værksted:

Cirkus ChangHigh - Elmerdahl.dk

Vi kan medbringe følgende udstyr efter aftale:
1:
Ethjulede cykler, lige fra 12# til 24#, i alt ca. 30 stk.
2:
Jongleringsudstyr såsom bolde, kegler, ringe, devilstick og diaboloer. Til i alt ca. 40 personer
3:
Balance rullebrædder, gangkugler, balancestige, glasskår og såvel som stram og slap linestativ. Ca. 15 personer
4:
Kniv- og øksekastning, både til børn og voksne.
5:
Bueskydning, både til børn og voksne.
6:
Kan yderligere medbringe div. ildstave for øvelser med ild.

 

 

I ønskes alle de bedste positive vibrationer,

og

på Gensyn i fremtiden fra

Gøgleren Dr. Chango i Cirkus ChangHigh

 

bh@elmerdahl.dk

www.elmerdahl.dk

elmerdahl.dk / 1. september 2017 / Kunstner