Tom Christensen – Rejseholdet – Book et foredrag
“Et Liv Som Rejsende I Drab” med Tom Christensen
Tom Christensen, kriminalassistent og
efterforsker fra Rigspolitiets Rejsehold
INFO-BOX
Oprindelig er Tom Christensen udlært typograf.
I 1970 blev han betjent i Glostrup og siden gik turen
til ordenspolitiet i Odense – og herefter til Rejse-afdelingen,
det nuværende Rejseholdet.
I 1982 deltog Tom Christensen i sin første drabssag med
Rejseholdet i Randes – som autodidakt afhører.
Siden er det blevet til flere end 100 drabsefterforskninger,
hvoraf han har en rate på ca. 50% tilståelser –
blandt andet fra over 30 mordere.
Tom Christensen er gift med en tidligere ansat i
Rejseafdelingen hos politiet.
”Jeg har tit grædt sammen med mordere”
Hvem husker ikke drabet på 12-årige Mia Teglgaard Sprotte
fra Benløse ved Ringsted? – eller Ghazala-æresdrabssagen
fra Slagelse i 2005? – for slet ikke at nævne Tøndersagen,
med faderens misbrug af sine 2 små piger?
Hver gang har Tom Christensen lagt ører til de anklagedes
tilståelser. Nogle af de tiltalte har ligefrem bedt om at komme
til at tale med Tom og ingen andre.
Her kan du møde manden, som har den specielle evne
at kunne opnå tillid fra selv de mest forhærdede forbrydere.
Høre ham fortælle om de mange fantastiske sager –
også dem han egentlig helst vil glemme.
Her får du også indblik i, hvordan et efterforskningshold
arbejder og hører om det teamsamarbejde, der er helt
afgørende for sagens opklaring.
Det er på en gang spændende, uhyggeligt, interessant men
også morsomt og underholdende – for Tom Christensen
har ikke bare oplevet det mest utrolige – han er også ham,
der kan fortælle historierne, så de står lyslevende for
øjnene af tilhørerne.
Varighed: Ca. 1½ time inkl. spørgsmål
Teknik: En projektor, lærred, PC’er og en
trådløs mikrofon.
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking af hans foredrag.