Peter A.G.
PETER A G NIELSEN – DET SANSENDE MENNESKE
Det sansende menneske – Om livsmod, livsglæde og det sansende menneske.
Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til systematisk at sælge ud af os selv – hele den sanselige tilstedeværelse, ikke se, ikke høre, ikke dufte, ikke røre. Og når vi mister de sanselige dimensioner, mister vi følsomheden og evnen til at opleve sammenhænge og samhørighed – også med naturen. Om den kunstneriske dimension og kunsten som en måde at lære sig selv at kende på. Om kunsten som udtryk for den glædelige harmoni mellem ånd og krop. Om oplevelsen af kunsten som det væsentlige.
Foredraget er skruet sammen som et one man show. Peter A.G. fortæller om sig selv og sin opvækst. Om at være et opmærksomt menneske og om at svare på de udfordringer, som livet byder på. Det hele er holdt i en munter tone, for det er ikke et godt foredrag, “hvis ikke publikum har grinet nogle gange undervejs” som Peter A.G. formulerer det.
Varighed: Ca. 1½ time uden pause
PETER A G NIELSEN – INFO-BOX
Sanger, musiker, sangskriver, forfatter, maler og foredragsholder
Peter er født den 17. december 1952.
Han stiftede GNAGS sammen med broderen Jens G. Nielsen i 1966. Peter synger i GNAGS, spiller keyboards, guitar, bas og harmonika.
Han er også en elsket foredrags-holder og hans foredrag er modtaget med begejstring overalt : På skoler, i virksomheder, på biblioteker og i menighedsråd og i kirker. Peter A. G. turnerer kun med Gnags hvert andet år, og resten af tiden skriver han og holder foredrag. Det er en anderledes, men også rar følelse at være alene med publikum uden tung teknik og en snes sceneteknikere, mener Peter.
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking af hans foredrag.