Per Wimmer
DEN ULTIMATIVE EVENTYRREJSE.
REJSEN TIL RUMMET OG UDLEVELSEN AF DRØMMEN
PER WIMMER
Investeringsrådgiver, eventyrer, rejsende i rummet 2010-2011?
Mød denne fantastiske person. En af de første danskere på vej i rummet.
Alle har deres ideer, ønsker og drømme, som de gerne så blive til virkelighed.
For langt de fleste forbliver disse drømme – kun drømme.
Hvordan går man fra ”den store ide” til konkret at gennemføre projektet?
”FØLGER SIT HJERTE OG ER FOKUSERET”
Hør om Per’s syv fundamentale værdier.
Hør om at prøve nye grænser af. Vær ikke bange, men tag kalkulerede risici. Kun ved at prøve noget nyt, flyttes grænserne.
Hør også om globalt teamwork, lederskab og den nyeste teknologi.
Per har købt sin rumbillet – og venter nu på at blive en af de første danskere i rummet.
Følg med i hans forberedelser. Det kan give et gib i hvem som helst.
Varighed: Efter nærmere aftale
Teknik: Aftales nærmere
PER WIMMER – INFO-BOX:
1987 student med udmærkelser i matematik og fysik.
1988 filosofi og fransk litteratur.
1993 retsvidenskab/jura fra universiteterne i London / Kbh.
1994 kandidat hos FN i Geneve, hvor han tog M.A. i europæisk politisk videnskab ved ”College of Europe”.
1995 arbejdede han i kabinettet for vice-præsidenten i EU, Henning Christophersen.
96-97 konsulent McKinsey & co.
1998 MPA fra Harvard University med speciale i handel, finansiering og internationale relationer.
Per har foretaget eventyrrejser i små 50 lande, inkl. nogle af de fjernest liggende steder på jorden.
Bl.a. har han besøgt indianerne i Amazonen-junglen. Gået på levende vulkaner, dykket med hajer, trekket Inka-stien, kørt på Harley kyst-til-kyst i USA, fløjet med dragefly over Rio de Janero.
Nu mangler den ultimative tur; En tur ud i Rummet ca. år 2010 – 2011!
Imellemtiden markerer Per Wimmer sin 40-års fødselsdag ved – som den første nogensinde – at springe i faldskærm over Mount Everest! Springet ud over Verdens højeste bjerg finder sted fra 20. september – 6. oktober 2008. Per Wimmer vil – sammen med 30 andre – i minus 60 C springe ud i faldskærm i 9 kilometers højde.