Michael Brautsch – Foredrag
MICHAEL BRAUTSCH – Sognepræst og foredragsholder
Jeg ønsker yderligere information om Michael Brautsch – klik her …
“ARBEJDSGLÆDE”
“Det er svært at være menneske – jeg har prøvet det selv”
Vi lever i en verden, der hele tiden ændrer sig. Arbejde, fritid og familie stiller i dag store krav til os, som de mennesker vi er.
Det er blevet vores eget ansvar at finde en mening med tilværelsen
– at få hold på vores fundament.
Men kan vi det?
Er uddannelse og arbejde lige så vigtigt som fritid og familie?
Og hvad sker der, når vi bliver tvunget til forandringer på arbejdet og i privatlivet?
Hvordan holder man fast i sit job og fast i sin interesse for arbejdet og de menne-sker, man arbejder sammen med?
Hvordan holder vi fast i begejstringen?
Foruden at være god formidler af et vigtigt og spændende budskab, er Michael Brautsch også en underholdende og meget levende oplægsholder.
Hans pointer giver mening nu og her – men er også “langtidsholdbare” – da de giver stof til eftertanke.
“SERVICETJEK PÅ TILVÆRELSEN”
Et muntert og oplysende foredrag
Nogle gange er det sundt at stoppe op og lave et tjek på sin tilværelse.
Det kan være på fødselsdage eller nytårs-aften, når det gode rammer os – eller når ulykkerne vælter ned.
-
Hvad er meningen med det hele?
-
Var det så det jeg ville?
-
Hvordan forvalter jeg min tid?
-
Er jeg tilstede i NUET? – eller tror jeg, at livet først bliver rigtig godt – lige om lidt?
-
Hvordan forvalter jeg henholdsvis medgang og modgang?
-
Er der nogle ting, jeg skal have op til revision – inden det bliver tid at flytte på plejehjem?
Kort sagt – Hvad er vigtigt?
Måske er det en rigtig god idé at kigge på det fundament, man har bygget sin tilværelse på – altså hvilke værdier man har i sit liv?
ANDRE FOREDRAG:
“Nuets Kraft”
“Modstand mod forandring”
“En lille snak om de store ting enhver bør overveje gennem livet inden plejehjemmet venter”
“Kunsten at elske sin næste”
“Søren Kierkegaard i guldalderens Danmark”
Michael Brautsch er en både underholdende og formidabel formidler. Han har ordet i sin magt – og så har han tænkt grundigt over tilværelsen.
Varighed: 1-1½ time efter aftale
Teknik: Tavle eller stor flip-over + headset-mikrofon
INFO-BOX
Michael Brautsch f. 1963, er oprindelig udlært i en sydfynsk sparekasse.
Efter endt læretid blev det til et par år i Frankrig, hvor han arbejdede med turisme.
Han har endvidere været daghøjskoleleder, ungdomsskolelærer og arbejdet som projektleder indenfor konfliktløsning og integration.
Det er også blevet til et par år i restaurationsbranchen og nogen tid på filosofistudiet på Syddansk Universitet.
I 1991 stod det klart for Michael Brautsch, at han skulle være præst – og efter endt uddannelse fra Københavns Universitet og Pastoralseminariet i 2002 var han i 7 år sognepræst i Darum og Bramming før turen i 2009 gik til Gjesing sogn som sognepræst, hvor han endvidere var sygehuspræst på psykiatrisk hospital i Esbjerg. I dag er Michael Brautsch sognepræst på Frederiksberg samt feltpræst.
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking af hans foredrag.