Pyrus

H E L Å R S N I S S E N

BØRNENES FAVORIT ER PÅ VEJ ..
… til alle børn, der holder af PYRUS og hans sange.

PYRUS blev landskendt første gang, da TV2 sendte julekalenderen “Alle Tiders Jul” i 1994. Han blev straks meget populær blandt børn og voksne, hvor alle sang med på omkvædet fra sangen COOL JUL: “Vi Vil Ha´ Gang I Den – Sang I Den – Mere Ramasjang Og Tjubang I Den”. Her så man for første gang PYRUS “fyre” sin berømte luftguitar af.

Senere fulgte julekalenderne “Alle Tiders Nisse” fra 1995 samt “Alle Tiders Julemand” fra 1997, hvor PYRUS igen havde en markant rolle. Godt inde i det nye århundrede 2000 sendte TV2 igen julekalender i december med den berømte helårsnisse i 24 helt nye afsnit af Martin Miehe-Renard, hvor han atter havde hovedrollen med en masse nye sange. I denne nye Pyrus-julekalender, som hed “Alle Tiders Eventyr”, var der som noget helt nyt indlagt 3-dimensionelle sekvenser, der kunne ses med et par 3-D briller.

En biograffilm med PYRUS blev det også til i 2000. Den hed “Pyrus På Pletten” og den havde premiére sidst i november 2000. Foruden en CD med sangene fra julekalenderen, udkom der også en CD-rom med PYRUS. Selv om der ikke var en julekalender med ham i 2001, 2002 og 2003 så var de alligevel rundt i hele landet i december. Her viste det sig, at de var evig populære med det væld af børn, unge og forældre, der kom til deres show. Og i statistikken over mest sete julekalender i perioden 1992-2002 på TV2, var det ?Alletiders Jul? fra 1994. Der bliver ganske enkelt ?Gang I Den og Ramasjang Og Tjubang I Den?, når han træder op på scenen og fyrer sin luftguitar af.

Se også Pyrus & Kandis på vores hjemmeside

Admin / 26. april 2004 / Kunstner