Pernille Schrøder & Henrik Lykkegaard

 

 

 Nu er det ikke kun til diverse revyer, m.m. hvor man kan opleve to af Danmarks mest morsomme entertainere.

 Pernille Schrøder & Henrik Lykkegaard tager nu ud sammen til firmafester og hoteller med et helt nyt show. Når Henrik og Pernille underholder er det en decideret “mini- revy” med omklædninger, maskeringer og det hele !

 Med sig har de en pianist, og underholdningen består af monologer, sketches, sange og diverse skæve indfald, som er svære at kategorisere!

 Henrik og Pernille´s ” show ” varer typisk 40 min., men man kan naturligvis indgå andre aftaler, så underholdningen bliver skræddersyet til den enkelte arrangør.

 Pernille Schrøder og Henrik Lykkegaard har lavet revy sammen en hel del gange de senere år. Bl.a.4 år i Cirkusrevyen fra 2000 til 2003. I 2004 var det Nykøbing Falster revyen. Vinterrevyen i Aalborg Kongres og Kultur Center har de samarbejdet om 2 gange og 3. gang blev i 2004.

 PROFIL – PERNILLE SCHRØDER

Pernille Schrøder har udover Cirkusrevyen medvirket i Græsted Revyen, Rottefælden, Vinterrevyer i Aalborg Kongres & Kulturcenter, Nykøbing Falster Revyen 2004, HK´s 100 års jubilæumsrevy (turné hele landet) samt julerevy på Holbæk Egnsteater, og i 2005 er hun igen med i Nykøbing Falster Revyen. Af skuespil & lystspil kan nævnes: “Harry og Kammertjeneren” (1995), “Jul i Gammelby” (1996 0g 1997), “Rigtige Piger Ta´r Penge For Det” samt “Gud Hvor De Løber” (1999).

 Pernille Schrøder har også medvirket i mange musicals på bl.a. Amagerscenen og Det Danske Teater samt på Nørrebro´s Teater. Endvidere er det blevet til en del cabareter på bl.a. Café Teatret og Café Live. Her skal fremhæves soloforestillingen “Single” (en musikalsk monolog) i 1998.

 Pernille Schrøder har på film- og TV siden bl.a. været med i “Kaos I Opgangen”, “Klinkevals” samt i “Askepop The Movie” i 2003. I sæsonen 2003 på Det Ny Teater blev det en rolle i den danske opsætning af Andrew Loydd Webber´s musical “Cats”.

 PROFIL – HENRIK LYKKEGAARD

Henrik Lykkegaard er kendt fra et utal af roller på både film, TV samt teatersammenhænge, ligeledes kender alle Henrik Lykkegaard fra TV-reklamen “Boller fra Kohberg”.

Henrik Lykkegaard slog sit navn fast i TV`s satireprogram “TV-Ansjosen” og har siden markeret sig flere sæsoner i træk i Cirkusrevyen. Hvem husker ikke også Henrik Lykkegaard som “Lars Erik” i filmen “Bornholms Stemme”.

 

 

elmerdahl.dk / 5. januar 2015 / Kunstner