Finn Nørbygaard
FINN NØRBYGAARD
Finn Nørbygård har gennem snart 4 årtier med sin markante, tørre, jyske stil vundet danskernes hjerter – på begge sider af sundet! Bag den godmodige facade gemmer sig nemlig i satirisk talent i verdensklasse og en arbejdsnarkoman, der ikke sparer hverken sig selv eller sine kolleger når et nyt show, en ny film eller en ny serie af tv programmer skal færdiggøres. Når det kommer til stykket er Finn en mand af mange facetter: en overraskende god sanger, en fantastisk imitator og en komiker der på sin helt egen måde rammer den danske mentalitet så der sjældent tøves med de helt store sammenligninger.
OM FINN NØRBYGÅRD :
Der skulle gå 7 år som skolelærer, før Finn Nørbygård turde springe ud i det, han allerhelst ville: nemlig være komiker. Men som sindig vestjyde( Finn Nørbygård er opvokset i Esbjerg) blev beslutningen ikke truffet fra den ene dag til den anden.
Selv om Finn Nørbygård i starten af 80`erne gjorde en del cafeer i midtbyen af Århus usikre ved nogle stand-up comidian shows, var det først ved mødet med Jacob Haugaard i efteråret 84, at tingene rigtig tog fart. Sammen blev de sat til at krydre nyhedsudsendelserne på Østjyllands Radio – og dermed var “buskontrollørerne” dannet, og da de først blev faste indslag i TV-programmet “Lørdagskanalen” var gennembruddet en realitet. TV gennembruddet blev fulgt op af mere TV og radio, de lavede sammen en del OBS`er og børneprogrammer.
Siden blev kontrolløruniformerne skiftet ud med hjemmeværnsuniformer, og ledvogteruniformer, samt – ikke mindst – detektivpåklædning. Sidstnævnte kunne dog kun ses på det store biograflærred, hvor Jydekompagniet 1 og 3 blev store publikumsucceer. Nævnes skal det det da også, at de inden de i bedst forståelse skiltes ved nytårs tid 88/89, nåede at indspille en del små reklamespots for et sodavandsmærke, hvor specielt Finn Nørbygård har meget svært ved at udtale produktet.
I foråret 90 fik Finn Nørbygård sit sologennembrud på TV i 3 lørdagsprogrammer hos Hans-Otto Bisgård med bookeren Karl Einar, som underholdt sig med navne som Steffen Brandt, Thomas Helmig og Hanne Boel – og vel at mærke på sin helt egen facon. Karl Einar “genopstod” som sportsjournalist for TV-2 sporten under Ol i Barcelona. Finn Nørbygård skrev i 1992 musicalen BIZ , som også blev vist i DR-TV samt valgt som DR-TV`s bidrag til Montreux.
I foråret 94 startede Jette Torp og Finn Nørbygård landsturneen “Musik og Fis” som sluttede nytårsaften 95 og blev med i alt 170 jobs den længste turne i Danmark nogensinde. D. 24. september 1996 havde Finn Nørbygård premiere “Mig og Elvis”- et soloshow med hjælp fra en elg og 5 musikere. Turneen varede nøjagtig et år. I foråret 98 tog Finn Nørbygårds karriere en helt ny retning. Med inspiration fra Dave Allans TV-shows fra 7o`erne producerede han sammen med Skandinavisk Filmkompagni 12 udsendelser med titlen “Finn`sk Fjernsyn”. De vistes i foråret og efteråret 99. Udsendelserne blev en succes og med omkring 1 million seere pr. udsendelse bestilte TV2 samme år yderligere 16 udsendelser, der blev produceret i 2000 og vist i 2001.
Finn Nørbygårds seneste turnéer var “Musik & Fis” med Jette Torp i 2014.