Davids Decible

DAVIDS DECIBLE 

Davids Decible, som oprindeligt opstod som David & Goliat, har med 30 års professionel erfaring, nået landet rundt mange gange. Orkestret er særdeles velrenommeret og kendt for deres behagelige facon.

Med den helt rette fornemmelse for repertoire og lydtryk, er man i gode hænder når man booker “Davids Decible”. De ved ganske enkelt hvad der skal til, for at skabe en festlig aften. “Davids Decible” opstod oprindeligt som duo, men er senere hen også blevet til trio og kvartet.

Davids Decible er :

David Henriksen :
David Henriksen er bandets kapelmester. Han startede med harmonikaen da han var 9 år og har siden hen lært at spille på alt hvad der kan sige noget. David afsluttede konservatoriet i 1990 og er i dag producer og sangskriver i sit eget “Facit Studie.

Henriette Lykke :
Henriette Lykke begyndte at synge for alvor, da hun var 14 år. I 1988 deltog hun i Dansk Melodi Grandprix med sangen “Det okey” og fik en tredjeplads. I den forbindelse lavede hun sit første album. Henriette har sunget i David & Goliath Band siden sommeren 2002.

Henning Forland :
Henning Forland også kendt som “Goliath” har spillet og sunget i hen ved 30 år, heraf de seneste 18 år sammen med David. Ud over jobbet i David & Goliath Band, hvor han er sanger og guitarist sysler han – igen sammen med David – på et solistprojekt, hvor han p.t. er ved at udgive CD i eget navn.

Hans Axelsen :
Hans Axelsen deler pladsen som saxofonist med Jens Haack. Hans har spillet klarinet siden han var 7 år gammel og saxofon siden 12 års alderen. Musikken er således et naturligt sprog for ham. Hans har en stor musikalsk baggrund, erfaring og uddannelse bag sig. Hans har spillet i David & Goliath Band siden 1996.

ANBEFALING

Kære David,

Mange tak for i fredags – det var vel nok en dejlig aften. Alle folk har
været bare så tilfredse!
Vil du hilse dit band og specielt sangerinden – som har fået mange roser herfra – ikke fordi I andre ikke stod til blomster – faktisk spillede ham med saxofonen også helt vildt godt – men uden alle i orkesteret var det jo ikke blevet som det var – så en STOR tak fra alle os til alle Jer – med ønsket om en Glædelig Jul.

elmerdahl.dk / 18. december 2007 / Dinner Og Dans