Christian Fuhlendorff

 

 

Født:

1982 i Tårnby


Du kender ham fra:

”Mit første one man show” på Comedy ZOO, Talegaver til børn, Stand-up-showet ”Biblen” og ”Tjenesten” på P3. .

 

Christian kan finde på at snakke om:

ALT!

 

Det vidste du ikke om ham:

I efteråret ’09 har TV 2 Zulu premiere på tv-serie “Kristian”, som Fuhlendorff selv har skrevet og spiller hovedrollen i.

 

Kort om Christian Fuhlendorff

“Christian Fuhlendorff er en af de mest lovende unge komikere for tiden”, skrev 24 Timer. “En ny dansk komiker af høj klasse”, skrev Politiken. Med gode anmeldelser og udsolgte sale blev Fuhlendorffs første one-man show en solid markering af ankomsten af en ny live stand-up-stjerne. Hans stil er afslappet og autentisk, uden stand-up-manerer, men bare med sig selv, verden og dens særheder i centrum. Han har et særligt blik for det bizarre i det banale – og det morsomme i det menneskelige og tager altid sit publikum med på en rejse i hans kringlede tankegang. Alt i alt: En eksponent for den moderne stand-up og for en ny generation, der er vokset op med stand-up.

 

 

elmerdahl.dk / 7. februar 2006 / Kunstner