|
KYS DIT KAOS - og styrk din livskraft og arbejdsglæde

NASTJA ARCEL
Skuespiller, forfatter, konferencier og foredragsholder
Er du også træt af at rydde op, rense ud, finde dig selv, få styr på det hele og tage kontrol i et ordentligt arbejdsliv og et smukt, harmonisk hjem med en nydelig familie?
Kan du heller ikke forstå, hvorfor netop du aldrig opnår det der perfekte, som du ser billeder af alle vegne og er sikker på er en smal sag for alle andre end dig?
Så er det nok fordi livet er uordentligt, uharmonisk og ustyrligt.
Kys dit kaos - For sandheden er at harmoni, ro, fred og orden findes i korte øjeblikke - og ellers kun i paradis.
Vi kan rydde op, planlægge, rense ud og søge harmoni med alt fra Simple Living og Feng shui til digital planner og lange lister. Vi kan rense vores liv for forstyrrende elementer som nullernænd og andre mennesker, men der vil altid være et dybere kaos, som ikke forsvinder ved selv den grundigste rengøring.
Liver er uforudsigeligt, mirakuløst, rodet, larmende, påtrængende - og enestående.
Nastja Arcel fortæller en række historier om at gribe ud efter livet. OM at finde centrum og mening i punktet mellem os selv, hinanden og noget større. Om at kaste sig ud dér, hvor oplevelserne venter, og hvor du ikke ved, hvad du får.
Lad alle de andre hylde orden, harmoni, fred og kontrol. Dette er et festforedrag til ære for dynamik, energi, spontanitet og frihed.
Varighed: 1-1½ time inkl. spørgsmål
Læs også om Nastja Arcels fordrag: Forførelsens Kunst
NASTJA ARCEL - INFO-BOX:
Nastja Arcel er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater og har siden arbejdet på Det Kongelige Teater, Betty Nansen Teatret, Nørrebros Teater, Rialto Folketeatret, Det danske Teater oa.
Er kendt fra filmene Kongekabale, (Bodil nominering), Familien Gregersen og KLatretøsen og har spillet med i flere tv-serier - bl.a. "Ørnen" og "Bryggeren".
Nastja Arcel har arbejdet i flere bestyrelser og lavet dokumentarfilm for DR og TV2.
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger om Nastja Arcel og hendes foredrag. |