|
Champions League-holdet
fra Werder Bremen besøgte Esbjerg
Den tyske storklub Werder Bremen gæstede Esbjerg d. 12. august, hvor de på Blue Water Arena vandt 3 - 0 over Esbjerg fB.
Kampen mod Esbjerg fB var Werder Bremens sidste chance for at finpudse formen inden Champions League, som holdet kvalificerede sig til, da de i sidste sæson blev nr. 2 i Bundesligaen. Og dén chance udnyttede de fuldt ud!
At storklubbens modstandere netop blev EfB er ingen tilfældighed; Faktisk mødte de to hold hinanden sidste år på Fyn, hvor kampen endte 1-1. Werder Bremen var dengang meget positivt overraskede over EfBs niveau og spillestil.
Og nu mødtes holdene altså igen i en flot kamp, hvor niveauforskellen dog var til at få øje på!
Kampen blev indledt i et højt tempo, og EfB startede lovende med toneangivende indsatser fra den centrale midtbane, som bestod af landsholdsaktuelle Martin Vingaard og anfører Niki Zimling. Men henmod pausen var tempo og intensitet en mangelvare - og Werder Bremen bragte sig foran 1 - 0 i 37. minut.
Kampens sidste to mål blev scoret i anden halvleg med få minutters mellemrum.
|