Foredrag

 
Menu
 Foredrag
 Bands
 Konferencier
 Entertainere/komikere
 Stand Up
 Bookingforespørgsel
 Underholdning
Kontakt

Mail: info@elmerdahl.dk
Tlf: +45 21551746

Søg


Alberte Winding  

Stadig populær med albummet "Svenske Spor", der udkom i 2003, udgav Alberte sidste år sidste år sin seneste plade; "Sludder og vrøvl, gamle jas",  som er blevet til i et samarbejde med Thomas Winding og Jan Rørdam...

Efter mere end 15 år som en af de mest charmerende og varme pop-profiler på den danske scene, var det i 1999  tid for Alberte til at samle en række af de største øjeblikke på en dobbelt-CD. Under overskriften DE STØRSTE OG DE MINDSTE - ser Alberte tilbage på karrieren i 29 sange, der strækker sig fra debut´en og frem til helt nye sange. Og gør det med en titel der både hentyder til en karriere der har haft såvel meget store som knapt så store hits ? og en karriere hvor Alberte, som en af de meget få, har haft et stort og trofast publikum såvel blandt børn som blandt de voksne.

Med en fortid som bl.a. barneskuespiller, bartender og hotelmedarbejder i USA, debuterede den dengang 22 årige sangerinde i 1985 med albummet ALBERTE. At der skulle stå musiker på hendes visitkort var ikke så underligt, med en familie der bl.a. talte halvbrødrene Kasper Winding (der producerede de to første albums og siden blev en af landets bedste på sit felt) og Aske Benzon (den latinamerikanske musiks fremmeste ambassadør i Danmark og en mangeårige medspiller i Alberte´s bands). Fra starten blev der lagt mærke til sangerinden, der med sangen MEXICO kunne åbne karrieren med et hit ? og i en tid hvor man udgav et nyt album hvert år og bagefter tog på turne, var Alberte også allerede i 1986 klar med opfølgeren LIGE PÅ og en omfattende turne, med ikke mindre end 70 jobs på de danske spillesteder. Og så var der tavshed. Lige så pludseligt hun var ankommet til popscenen ? lige så hurtigt var hun væk derfra igen. Væk, men slet ikke forsvundet ? thi i de år dyrkede Alberte et andet af sine talenter, med bl.a. rollen som Luna i den elskede børneserie BAMSE OG KYLLING.

Pausen fra poppen varede frem til 1991 ? og CD 1 på denne opsamling, starter præcist hvor Alberte spillede sig på alles læber og ind i manges hjerter, med et af de mest charmerende danske popalbums nogensinde, LYSE NÆTTER, der med sange som TÆNDER PÅ ET KYS, CHEVY 56, DU ELSKER BEDRE og titelnummeret, endte med at sælge over 200.000 eksemplarer i Danmark og gøre sangerinden og tekstforfatteren bag albummet, til en kærkommen og indlysende stjerne. Hvor de to første albums måske mere var præget af en tidstypisk lyd ? var LYSE NÆTTER helt klart det album hvor Alberte og hendes musikalske førstemand gennem karrieren, kapelmesteren, produceren og komponisten Jan Rørdam, for alvor fandt deres musikalske ståsted. Langt væk fra skiftende tiders skiftende toneklang ? men med et eget varmt og bevægeligt udtryk, fundet i den kombination af storswingende verdensmusik og iørefaldende amerikansk pop, der siden har været Alberte´s kendetegn. Med både muntre og melankolske, men altid mundrette tekster om kærlighedens veje og vildveje.
I 1993 kom DEN FORSVUNDNE SKAT, med mere generøs og umiddelbar pop fra en sangerinde i fineste form. Hitsinglen DESPERADO blev fulgt til dørs af sange som I TIDERNES MORGEN, APRIL og ikke mindst titelnummeret og Alberte havde fået en ny succes. 1996-udspillet hed ALLE VERDENS HJØRNER og var Alberte´s hidtil mest rytmiske og frigjorte, med mere smittende inspirationen fra al verdens swingende og legende musik, fanget fint i rillerne på sange som bl.a. ZANZIBAR, TISVILDE og ikke mindst titelnummeret, med sin arketypiske Alberte-tekst om at nå verdens ende og alligevel længes hjem. Seneste Alberte-udgivelse var albummet BRÆNDER SOL i 1999, hvor hun var rejst til Sverige og i produceren og arrangøren Pål Svenre, havde fundet en inspirerende arbejdskammerat, der bragte nye toner ind i det musikalske landskab, som det kan høres på det storladne titelnummer og på den slentrende og blåtonede BARE DU HVISKER ET.

Hvor CD1 på DE STØRSTE OG DE MINDSTE er helliget sange fra 90ernes voksen-albums ? er CD2 en præsentation af Alberte i mange roller og omgivelser. Vægtet er naturligvis hendes pragtfulde album TJU BANG CHOKOLADEMAND, der er repræsenteret med tre sange, der tydeligt viser at Alberte altid synger i øjenhøjde og tager publikum alvorligt, uanset alder. Fra de såkaldte ÅH ÅBE-plader er medtaget den uforlignelige klassiker HEJ FREDE, den smukke og blå SOLEN ER SÅ RØD og endelig Alberte´s eget klare bud på genren i VERDENS KLOGESTE DRENG. Bamse-universet er tilgodeset med OP TIL DIG fra BAMSES ALLERGOESTE og fra filmen DET SKALDEDE SPØGELSE kommer den fintmærkende EN VEN FOR LIVET. Fra Albertes 80er albums er her medtaget den ovennævnte MEXICO fra debut´en og DANSER MED EN ANDEN fra LIGE PÅ. Storhittet TÆNDER PÅ ET KYS er blevet remixet af de gode drenge i Soulpoets, NATTOG og BÆR DET SÅ FINT er yderligere to smukke sange fra albummet BRÆNDER SOL, der er gensyn med den underfundige NÅR LIVET KALDER fra DEN FORSVUNDNE SKAT ? og endelig rummer disc 2 helt nye sange fra makkerparret Alberte og Jan Rørdam, nemlig HÆNGER I EN TYND TRÅD (co-produceret af Soulpoets) og SIDSTE UDKALD.

Fra start til slut er DE STØRSTE OG DE MINDSTE som at få et kærkomment brev fra en gammel ven, der både har noget på hjerte og evner at udtrykke det i sang og musik. Med numre der vil være selvskrevne til et soundtrack fra de sidste 15 års Danmarkshistorie ? og sange der måske blev overset dengang de kom, men nu lyser kærligt og varmt, fra et fornemt og fornemt udvalgt sangkatalog. For nybegyndere er DE STØRSTE OG DE MINDSTE en glimrende introduktion til Albertes univers - og for veteranerne, er det en kærkommen reminder om de første 15 år af en god og lang karriere i poppens tjeneste.

Tjek også www.alberte.dk

 

 
 
Nyheder / Aktuelle ting
Foredrag om samarbejde - se listen her

Sport og ledelse - se listen med foredragsholdere



Michael Brautsch .... se mere her

Niels Ellegaard - se mere her

Nyt!
Ulrik Wilbek
Mads Steffensen
Johannes Langkilde
Jens Gaardbo
Troels Bech