Forside

 
Menu
 Forside
 Foredrag
 Bands
 Konferencier
 Entertainere/komikere
 Stand Up
 Bookingforespørgsel
 Underholdning
Kontakt

Mail: info@elmerdahl.dk
Tlf: +45 21551746

Søg


Joakim Tranberg  


Joakim Tranberg

‘All About A Girl’

- En popsang, man bare bliver glad i låget af. Sådan beskriver 'Elsk mig i nat'-vinderen Joakim Tranberg sin Grand Prix-sang, som er skrevet af bl.a. den irske superstjerne Ronan Keating.

Joakim Tranberg kommer fra Bornholm. Han blev Danmarks-berømt, da han som 19-årig var med i programmet 'Elsk mig i nat' på Kanal 5 i 2008. han vandt konkurrencen og scorede dermed en rolle i 80'er-musicalen 'Elsk mig i nat' på Gasværket, hvor han spiller sammen med bl.a. Jimmy Jørgensen og Szhirley.

Joakim var debutant i Dansk Melodi Grand Prix, hvor han sang popsangen 'All About A Girl', som er skrevet af danske Lars Halvor og Martin Larsson sammen med irske Ronan Keating i sammen skrive-session, hvor de også skrev Brincks 'Believe Again', der vandt Dansk Melodi Grand Prix 2009.

OM SANGSKRIVERNE
Martin Larsson og Lars Halvor Jensen mødte hinanden i 1995 på en musikhøjskole, og siden 1998 har de skrevet fast sammen. De har i dag deres eget firma med studie og lejlighed i Los Angeles, samt studie på Islands Brygge. De skriver sange til en lang række store navne, bl.a. Sugababes og det nye Engelske boyband, JLS, som med deres album - og to af Lars og Martins sange - slog bl.a. Robbie Williams på den engelske albumhitliste.

Martin har altid været optaget af den tekniske side af musikprocessen, og derfor passede det perfekt sammen, da han mødte komponisten og tekstforfatteren Lars. Ronan Keating mødte de igennem deres manager i 2007. Sammen har de tre også skrevet sidste års vinder af Dansk Melodi Grand Prix, 'Believe Again'.

En af de største musikoplevelser for makkerparret Lars og Martin var, da de på video så boybandet Blue spille deres sang i Hyde Park foran 100.000 mennesker. Men der er ingen tvivl om, at de helst ville have været der selv.

Melodi Grand Prix har altid haft en betydning i de tos liv - lige fra de som børn sad foran fjernsynet med optageknappen på kassettebåndoptageren trykket i bund. Og de er begejstrede for, at udviklingen de seneste par år har været, at sangen og melodien igen er i front - og at det er nye typer af melodier, der vinder. Samtidig er det rigtig sjovt at være med og det er en god platform herhjemme, hvor det kan være svært at sælge plader.

En god Melodi Grand Prix-sang skal ifølge de succesfulde sangskrivere kunne få én til at smile og nynne med allerede første gang, man hører den. ABBAs 'Waterloo' er et af de bedste eksempler.

2010-bidraget fra trekløveret, 'All About A Girl', er en kærlighedssang om, hvor lidt der skal til, før det hele snurrer rundt, når man er forelsket. Genren beskriver de som Beatles-inspireret.

 

 
 
Nyheder / Aktuelle ting
Foredrag om samarbejde - se listen her

Sport og ledelse - se listen med foredragsholdere



Michael Brautsch .... se mere her

Niels Ellegaard - se mere her

Nyt!
Reimer Bo
Chris MacDonald
Ulrik Wilbek
Mads Steffensen
Jens Gaardbo