|

DEN 27. - 28. - 29. AUGUST 2010 ved Faaborg
Fredag d. 27. august 2010 kl. 15.00 åbnes portene for første gang til Hornemarkedet, som afholdes på Horne Stadion / Egsfield Ground. Et sted, som i høj grad er vant til at lægge græs til store arrangementer!
Der har tidligere - igennem flere år - været et mindre kræmmermarked i Horne. Og det er netop dette, som nu gøres betydeligt større, og af pladshensyn flytter ud på Horne Stadion. Og med en god blanding af kræmmere, tivoli, underholdning og markedsstemning, forventes det, at 10.000 - 20.000 besøgende vil lægge vejen forbi i løbet af den sidste weekend i august, hvor markedet afholdes.
Der vil være masser af underholdning og spændende aktiviterer for både børn og voksne på markedspladsen gennem alle dagene... F.eks. kommer Renés store børnevenlige tivoli, Circus Changhai Show & Workshops - og der er mulighed for en helikopterrundflyvning, sing-a-long, dans - samt for at deltage i fællesspisning, Damefru'kost fredag aften, Hornefesten (inkl. helstegt pattegris) lørdag aften, ligesom der også vil være modeshow, cykelsponsorløb, øltelt, musik og meget, meget mere...
Læs meget mere om markedet og hvordan du bestiller stadeplads her: www.hornemarkedet.dk
|