|
ELMERDAHL BUREAUERNE PRÆSENTERER:

FRANK HVAM-SHOW
FREDAG D. 5. MARTS 2010 PÅ SVENDBORG TEATER
Så er Frank Hvam lukket ud fra fødegangen, færdig med knibeøvelser og er nu klar til at indtage landets spillesteder i 2010 - iført tætsiddende prævention.
Frank Hvam kommer med sit første stand up show nogensinde. Mød en af de få danske komikere der også er sjov privat. Det bliver personligt, satirisk, grænsesøgende, pjattet og momentvis uanstændigt (heldigvis).
Selv siger Frank Hvam om sit show: "Dette er ikke 'Klovn' eller 'Langt fra Las Vegas' eller 'Casper og mandrilaftalen'".
Det er Frank Hvam, som sig selv - en sammensat komiker, som kombinerer det lavkomiske med det begavede - en uforudsigelig blanding af kønsdele og politik, krydret med en veludviklet sans for egen idioti.
"Jeg vil latterliggøre mig selv som menneske - med risiko for at trække arten med i faldet", siger Frank Hvam.
Gør dig ingen forhåbninger om bigbands eller tryl. Dette one-man-show bliver et knæfald for stand up genren i sin klassiske udformning - en mand, en mikrofon og et veloplagt publikum.
Showet er stadig i støbeskeen, så det vil være risikabelt at sige for meget.
Kun én ting er 100 % sikkert: Det bliver rigtig, rigtig sjovt. Og det er slet, slet ikke for børn.
38 års opsparet kærlighed, vil manifestere sig i et super comedy big bang. Et voldsomt brag efterfulgt af en del forvirring, så lidt latter, så stilhed, så et råb fra en mand der vil have sine penge tilbage, så skudsalver, så stilhed igen.
Og for helvede, hvor han glæder sig til at komme ud og rundt i det land han elsker - og tale og grine med de mennesker som han er rundet af, på det eneste sprog han forstår. Det bliver en fest! Det bliver måske ikke ligefrem højdepunktet i dit liv, men det er heller ikke glemt i morgen.
OPLEV FRANK HVAM
Fredag d. 5. marts 2010 kl. 20.00 på Svendborg Teater, Teatergade, 5700 Svendborg.
BILLETSALG: WWW.ELMERDAHLSHOPPEN.DK
BILLETPRIS: KR. 292,- INKL. GEBYR
|