Forside

 
Menu
 Forside
 Foredrag
 Bands
 Konferencier
 Entertainere/komikere
 Stand Up
 Bookingforespørgsel
 Underholdning
Kontakt

Mail: info@elmerdahl.dk
Tlf: +45 21551746

Søg


Les Mann  

 

LES MANN

 

 

 

 Les Mann startede som trio i 1963, vel nok et af Odense´s ældste band. 3 af medlemmerne er fra sidst i tresserne og stadig aktive samt 2 lidt yngre drenge. Bandet blev Fynsmestre i popmusik i 1966, og turnerede  68-69 gennem Europa på de Amerikanske baser og sågar en Marokko tur er det blevet til.

 

Men trods job, havearbejde m.m. insisterer de stadigvæk på

at komme ud at trykke den af på landets musikscener med deres uforfalskede Rock´n Roll, som fænger hos det yngre samt det lidt ældre publikum.

 

Les Mann er fast navn på plakaten ved succesarrangementet Rock med Rynker på Posten i Odense samt Odense 60ér Rock i 2006 på Dyrskuepladsen i Odense.

 

LES MANN starter som trio i 1963, hvor de tre elektrikerlærlinge  FINN KALHAUGE (voc + trommer) ARNE ”NØD” KNUDSEN (guitar), OLE ”BØF” KNUDSEN (el-bas) går sammen om den elektriske musik. 1965 :Vinder trioen  »Fynsk Pigtråds Grand Prix« i. I september 1965: BORIS F. BLINOFF fra SPACE-MAKERS indtræder i gruppen, og stilen bliver nu mere i retning af Rolling Stones, Kinks og lign.

 

1966: På trods af at både Ole og Boris er soldater på dette tidspunkt, får de af militæret lov til at deltage i fynsmesterskaberne i popmusik. Feb. 1966 bliver de FYNSMESTRE I POP-MUSIK foran bl.a. The Baronets. Dette gav adgang til Danmarksmesterskaberne d. 26.2.66 i K.B. Hallen i København, hvor alt gik galt ! Som det fremgår af besætningen, var sangeren i gruppen Finn Kalhauge.

 

Men som trommeslager sad han bag ved de tre øvrige medlemmer, og mikrofonerne stod fast monteret oppe foran!  Ergo var det umuligt for Finn Kalhauge bare at frembringe en eneste strofe! Samtidig fik gruppen af Erik Haaest, der stod for disse arrangementer, forbud mod at spille en af de melodier, der var med  til at give dem Fynsmesterskabet - Rolling Stones melodien ”The Last Time”-, med den begrundelse, citat: –”man måtte ikke spille de samme numre, som ved udtagelseskonkurrencerne” ! -, hvilket selvsagt også kom som et stort chok for gruppen. Resultatet blev et improviseret nummer ” Hey Mama – Keep your big mouth shut” af Bo Diddley, med Boris som sanger med en hjemmebrygget tekst i et ihærdigt forsøg på at redde æren. 

 

Les Mann blev ikke Danmarksmestre !  

LES MANN opløses i 1970.

 

1987: Ved arrangementet ”Rock Mod Rynker” – 1987, blev LES MANN  gendannet i original 1967– besætning og fik musikalsk støtte af PETER ”VIBY” HANSEN, der havde lagt øvelokale til dagen før ! På det tidspunkt havde Finn Kalhauge ikke optrådt i 22 år, Arne Knudsen i 18 år og Boris Blinoff ikke rørt en guitar i 19 år. Det var ømt ! FINN KALHAUGE - FLEMMING JENSEN - BORIS F. BLINOFF - PETER ”VIBY” OLE ”BØF” KNUDSEN - ARNE”NØD” KNUDSEN - HANS B. KELP I 1988 stillede Les Mann op til Odense bys 1000 års jubilæum, hvor de havde Rock Nalle med som sanger, da Finn Kalhauge ikke mente, at han var i stand til at fortsætte sin sangkarriere. 

 

 Les Mann spiller i perioden 1988 – 1991 rundt omkring på Fyn, bl.a. på Amfi-scenen på Brandts klædefabrik, Hansens Værtshus, Rytmeposten i Odense, samt  medvirker i Tv-udsendelser.

 

Vocal: Flemming Jensen

Guitar: Ebbe Nielsen

Guitar: Sune Krintel

Bass: Ole Knudsen

Drums: Hugo Poulsen

 

 

 

 
 
Nyheder / Aktuelle ting
Foredrag om samarbejde - se listen her

Sport og ledelse - se listen med foredragsholdere



Michael Brautsch .... se mere her

Niels Ellegaard - se mere her

Nyt!
Reimer Bo
Chris MacDonald
Ulrik Wilbek
Mads Steffensen
Jens Gaardbo