|
|
|
|
|
|

11. August 2006
Årets Polka Verner Legat
Årets Polka Verner Legat blev fredag eftermiddag overrakt af Kirsten Lehfeldt. Legatet uddeles hvert år på Skanderborg Festivalen til nogen, som har gjort noget særligt for musikken. I år gik prisen til ikke mindre end tre forskellige musikere. For med et legat på over 165.000 kr. var der nok til at belønne flere musikere. Modtagerne blev Einar Enemark bedre kendt som MC Einar, Henning Stærk og Thomas Winding. Prisgivernes begrundelse for at vælge MC Einar var bl.a., at han var med til at åbne folks ører for den nye musikgenre rap i slutningen af 80'erne bl.a. med sangen "Det er jul, det er cool".

Henning Stærk, som i år kan fejre 40 års jubilæum som pladekunstner, blev rost for at være en god guitarist, trommeslager, mundharmonika-spiller og ikke mindst sanger.
Legatet til Thomas Winding blev bl.a. givet, fordi han - selvom han fylder 70 år i år - er tidløs og altid aktuel. Søs Egelind kunne ikke være på festivalen fredag, så Kirsten Lehfeldt overrakte legaterne alene.
Henning Stærk er en af dansk rock's mest autentiske stemmer. Med tusindvis af koncerter og over 10 solo-albums lever Stærk flot op til sit ry som en af dansk rocks bedste sangere og er kendt som både en personlig og loyal fortolker af den store amerikanske sangtradition inden for country og soul.
Henning er fyldt 50 og har 35 års scenejubilæum i år og de to første orkestre han spillede i, "Roadrunners" (1965-66) og "The Poisons" (1966-68), var deciderede pigtrådsorkestre. Det er nogle af grundene til at det nye Henning Stærk album, "Hit House", som udkommer d. 18. februar, indeholder sange fra den danske pigtrådsperiode (60'erne). Henning og hans producer, Kim Hyttel, var begge overbeviste om, at der lå et stort reservoir af livskraftige sange, der kunne være sjove at tage op til ny behandling.
Kim Hyttel har produceret nogle af Stærk's mest populære albums, bl.a. gennembruddet, "Dreams To Remember" ('89), "Hard To Handle" ('91) og grammyvinderen, "Whatever Gets You Thru The Night" ('94).
|
| |