Michael Brautsch – Arbejdsglæde og forandring

michael brautsch front web.jpg

Arbejdsglæde og forandringsprocesser

Hvornår har du sidst givet dit arbejdsmiljø et servicetjek – og spurgt dig selv om jobbet giver mening, om det er godt nok og hvilken rolle du selv spiller for arbejdsmiljøet?

Det får du rig lejlighed til, når Michael Wagner Brautsch stiller skarpt på vores eget ansvar for arbejdsmiljøet.

“Vi finder os ikke i så meget i vores ægteskaber, eller i mange af livets andre forhold, her stopper vi op, og giver livet et tjek, og spørger os selv, om vi er glade, om det giver mening – men i arbejdslivet er der mange, som lader det sande til. Aldrig har så mange lidt af stress, lidt under en udbredt mobbekultur osv. Men det kan vi gøre noget ved. Vi skal turde spørge os selv, om det er godt nok, om arbejdet giver mening, om vi er glade, og hvad vi selv kan gøre ved det. Vi skal stoppe op og minde os selv om, hvorfor vi i sin tid søgte det job og genfinde begejstringen for arbejdet.”

Når Michael Wagner Brautsch kommer på besøg som foredragsholder, handler det om alt det i arbejdsmiljøet, som ikke kan måles og vejes. Det er ikke præsten, der kommer på besøg, men mere filosoffen, som stiller skarpt på de ting, vi selv har indflydelse på i vores arbejdsliv.

“Vi bruger vores liv på at arbejde – otte timer i 40 til 50 år – Det er ikke noget, der skal overstås. Derfor skal vi være kræsen og selv tage et ansvar for de områder, vi har indflydelse på. Være bevidste om, hvorfor vi går på arbejde og hvilken rolle vi selv spiller i det gode arbejdsmiljø. Hvornår har jeg sidst gjort mine kollegaer gode, været behjælpelig og holdt døren for en anden. Ikke for at få noget igen, men bare fordi jeg kunne bidrage med noget positivt. For du skal nok få alt det gode igen – det er jeg overbevidst om; kabalen skal nok gå op i den sidste ende. Et godt arbejdsliv kræver bevidsthed, og det kræver, at vi får skabt nogle rutiner og eftersyn, hvor vi får tjekket vores arbejdsliv og får mærket efter, om det stadig giver mening – og hvis ikke, hvad vi så kan gøre ved det?”

Se mere på: Information om Michael Brautsch

 

elmerdahl.dk / 14. marts 2017 / Foredrag