Joakim Lind Tranberg

 

 

Joakim Lind Tranberg har hovedrollen i Fredericia Teaters store musicalsatsning ’Seebach’, der fortæller sangeren Rasmus Seebach og faderen Tommy Seebachs historie i årene før Rasmus Seebach blev kendt og i de tidlige år af hans karriere.

Joakim Lind Tranberg kommer fra Bornholm. Han blev Danmarks-berømt, da han som 19-årig var med i programmet ‘Elsk mig i nat’ på Kanal 5 i 2008. han vandt konkurrencen og scorede dermed en rolle i 80’er-musicalen ‘Elsk mig i nat’ på Gasværket, hvor han spillede sammen med bl.a. Jimmy Jørgensen og Szhirley.

Joakim var debutant i Dansk Melodi Grand Prix, hvor han sang popsangen ‘All About A Girl’, som er skrevet af danske Lars Halvor og Martin Larsson sammen med irske Ronan Keating i sammen skrive-session, hvor de også skrev Brincks ‘Believe Again’, der vandt Dansk Melodi Grand Prix 2009.

Joakim Lind Tranberg kan engageres solo med sin guitar eller på klaver, men også med sit band CBachJam, som backing. Til formålet er det desuden godt, at mange spontant udbryder: Han ligner ham virkelig!!! Dernæst synger han så tæt op ad originalen, at hvis du lukker øjnene ville du tro at det var Rasmus selv, der stod foran dig. Musikerne er håndplukkede, så publikum er sikret en stor oplevelse.

 

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.

 

elmerdahl.dk / 9. april 2018 / Kunstner